10 mar The Blaze – JUNGLE

Foto: Samuel Kirszenbaum (Pressebillede)
Label: Animal 63
Dato for udgivelse: 10 marts 2023

Med bevægelige arpeggios og tremolo-afmærkede synthmelodier, bringer The Blaze endnu engang følelsen af at være på toppen af verden. Man finder pludselig sig selv i midten af at have den fedeste fest på en tagterrasse, mens resten af verden går rundt og sukker i kælderen.

4.5/5 stjerner

Meget sjældent har musik en så livsbekræftende effekt på mig, som klassikerne fra The Blaze altid formår at give. Deres nye album JUNGLE gengiver den følelse på fantastisk vis, og brænder en positiv form for eftertænksomhed ind i min hjerne.
Min musiksmag har ændret sig meget, siden jeg for første gang blev hypnotiseret af duoens meget unikke lydbillede, og jeg gik ind til det nye album med en lille frygt for, at det ikke ville ramme mig ligeså hårdt, som det gjorde dengang. Jeg tog grueligt fejl.
Fra albummets første track “Lullaby” blev det gjort strålende klart for mig, at The Blaze også har udviklet sig. Tracket indleder albummet på vidunderlig vis, og viser en mere down-tempo side af duoen. Et utroligt åbent lydbillede, som trods de mange arpeggios og percussions der danser omkring den gennemgående stortromme, stadig har en stærkt gennemtrængende flydende fornemmelse. Festen på tagterrassen fortsætter over i albummets andet track “CLASH”, som medbringer en utroligt livslykke, der bare giver mig lyst til at gå ud og kramme en fremmed og fortælle dem hvor dejligt livet er. Stadig med den stærke eftertænksomhed og livs-fundering som ikke føles hverken forceret eller påtvunget. Det er ikke bare lalleglad musik, som blot meningsløst tvinger dans ind i kroppen; det er med en enestående musikalsk dybde, som ikke bare distraherer dig fra verdens dårlige ting, men efterlader en dybere accept, og en glæde der er skabt og formet ud af det forfærdelige, i stedet for bare at gemme sig for det.

Det er svært at danse hæmningsløst mens tårer render ned af kinderne, men det er præcist det, JUNGLE giver mig lyst til. At være 100% inde i mig selv, og at mærke alle mine følelser spille på samme tid. Uanset hvor langt ind i mine tanker musikken tager mig, kan jeg dog stadig mærke mine fødder køre i takt og mit hoved danse med basgangen. Det er en sensationel oplevelse at høre noget med så stor inderlighed, som samtidig frembringer lysten til at drikke shots med gutterne. Trancen man bliver placeret i midten af, er svær at komme ud af – og det har jeg ærlig talt virkelig heller ikke lyst til.

Albummet bærer en speciel indadvendthed; ikke ind mod sig selv, men ind mod sig selv i verden. Det åbner, i hvert fald for mig, op for at fundere en smule mere over min plads i universet. Mine filosofiske principper og etiske forståelse bliver vendt på hovedet, og selvom albummet ikke tvinger mig til at tænke på nogen speciel måde eller hen mod nogen specifik tankegang, åbner det op for mit perspektiv, og får mig til at genoverveje alt hvad jeg synes er både godt og dårligt i verden. Er det egentlig godt og/eller dårligt, eller er det bare min perception der dikterer min holdning? Spørgsmål som ikke på nogen måde bliver besvaret af The Blaze – men de giver et fantastisk frirum til at fundere. Selv i albummets mere dansable numre som “SIRENS”, er der stor plads til eftertænksomhed og livsovervejelser.

Det tryllebindende album har allerede fået en virkelig speciel plads i mit hjerte, og jeg vil tage det med mig; både når jeg skal danse – og når jeg skal græde.