SYD FOR SOLEN skruer højere og højere op for forventningerne

Foto: Lowly // Asbjørn Sand (Pressebillede)

Torsdag den 8. juni bliver en magisk dag i Søndermarken. SYD FOR SOLEN præsenterer i dag de fire artister, der fuldender torsdagsprogrammet, hvor det verdensberømte amerikanske indie-band Bon Iver sætter den musikalske dagsorden.

SYD FOR SOLEN er tre dages musik i Søndermarken 8., 9. og 10. juni 2023, hvor hver dag har sin egen musikalske agenda. På festivalens første dag om torsdagen står det verdensberømte band Bon Iver i spidsen for en dag i indie-genren og i den stemningsfulde musiks tegn. Arrangørerne er nu klar med de sidste fire navne, der sammen med tidligere annoncerede Arooj Aftab og Bremer/McCoy, fuldender line-up’et. Der er lagt op til en overordentlig stemningsfuld dag med en perlerække af anmelder- og publikumdarlings fra ind- og udland.

SYD FOR SOLEN er nu næsten i mål med festivalens tre forskellige dage. I sidste uge offentliggjorde festivalen det fulde lørdagsprogram i rockens tegn anført af The War On Drugs og Iggy Pop, i dag gælder det torsdagen og snart vil fredagens fulde elektroniske line-up med Aphex Twin og Peggy Gou i spidsen også være ude.

Torsdagsprogrammet er nu blevet fuldtendt, og de sidste fire offentliggørelser indeholder: Unknown Mortal Orchestra Bonny Light HorsemanLowlyMelody’s Echo Chamber

Xenia Grigat, der er programansvarlig på SYD FOR SOLEN fortæller om de nye offentliggørelser:

– Hvis der er et band, der kan spille solen frem, så er det new zealandske Unknown Mortal Orchestra. De forstår at skabe musik, der rammer lige i hjertekulen. Når de optræder live, er det som at blive sendt tilbage til sine smukkeste minder – eller måske bedre endnu; at mærke, at man er midt i at skabe sig et nyt. […] ”Trioen Bonny Light Horseman fra USA repræsenterer torsdagens mere folkede sangskrivning, som vi også oplever i flere af Bon Ivers sange. Deres musik lyder som om, den er født ud af tilbagelænede jam-sessions på en solfyldt veranda med øl på køl og et halmstrå i mundvigen – og det er lige præcis den bløde energi, som vi håber sænker sig over publikum, […] Hvis der er et dansk band, der forstår at tryllebinde både ind- og udland, så må det være Lowly, og de har netop udgivet deres tredje og længe ventede studiealbum. […] Vi skal også byde velkommen til franske Melody’s Echo Chamber. Her har vi at gøre med en sangskriver, der er åbenlyst forelsket i flere af 60’ernes mest markante musikalske strømninger, hvilket bliver tydeligt i hendes legende og let psykedeliske og overordentligt forførende poppede ørehængere.

SYD FOR SOLEN bliver mere og mere proppet med fremtidige gode oplevelser, og ligner en festival man bestemt ikke vil gå glip af.

Emil Manthey
emilmanthey@bandsoftomorrow.com