Soraya får dig til at vågne

Foto: PR

Soraya er en ny, dugfrisk artist på den danske musikscene, der siden 2020 har markeret sig i både ind- og udland med interessante producersamarbejder og sit helt eget mix af house, R’n’b og pop. Nu er hun klar med sin fjerde single “Wake Me Up”, som kredser om dét at være i en situation, man burde komme videre fra.

Med ophav fra både Danmark og Iran er Soraya hjemmefra blevet præsenteret for et væld af forskellige musikgenrer og æstetiske udtryk, blandt andet fra filmindustrien, som sangskriveren er meget inspireret af. Nu er hun ude singlen “Wake Me Up”, som er den fjerde i rækken. Et stemningsfuldt, ørehængende nummer der sætter 90’ernes plastiske R’n’b-elementer ind i et moderne pop-univers og giver et uimodståeligt samspil. Om sangen fortæller Soraya:

– Sangen handler om, at det er på tide at vågne op, og komme ud af den situation, man er endt i. Selvom man har lyst til at se bort fra de ’red flags’ der er, ved man altid godt inderst inde, at man burde komme videre. Når jeg skriver en følelsesladet tekst, må det godt være på et uptempo beat. Jeg elsker at skabe en form for dynamik, hvor jeg både får lyst til at danse og rammes i hjertet.

“Wake Me Up” er forhåbentlig bare starten på Sorayas udgivelsesrejse i 2023.
Hør den lækre R’n’b-ballade lige her.

Tags:
Elisa Lama
elisalama@bandsoftomorrow.com