07 mar Sløtface annoncerer fremtidige brande i København og Århus
Foto: Elvina Vlad Kvisle (Pressebillede)
VEGA og Voxhall dækker op til koncerter, der kommer til at blæse vinduerne ud og gøre publikums hjerter og stemmebånd glødende varme. Sløtface kommer på besøg.
De norske punk-pop-rockerne Sløtface har i årevis arbejdet utrætteligt på at give publikum superenergiske rockshows, syng-med-venlige bangers og at opbygge et fællesskab med fansene, der skaber mindeværdige koncertoplevelser. Bandet kan prale af en sang i Netflix-succesen: ‘Sex Education’ og en vokalist, der, af magasinet Kerrang, blev kåret som en af verdens største rockstjerner.
Efter at flere af bandets oprindelige medlemmer sagde farvel, beskriver den nuværende primus motor og frontmand, Haley Shea, Sløtface som et ‘rockband-kollektiv’, som i februar udgav EP’en Awake/Asleep, der viser en mere moden lyd, som alligevel bevarer den råhed og energi, Sløtface er kendt for.
Med deres kombination af skarpe, politisk og socialt indignerede tekster, fængende melodier og livlige liveoptrædener, er Sløtface et must-see orkester – og det har du nu mulighed for, når de rammer Lille VEGA den 29. november & Voxhall i Århus den 30. november. Der er garanteret vilde koncertoplevelser, hvor følelserne kommer uden på tøjet, og hvor enhver sjæl er velkommen til at leve sig fuldt ind i musikken. Koncerter man bestemt ikke vil misse.