08 mar Sliteneliten fejrer Kvindernes Kampdag med nyt album
Foto: Signe Rosenlund-Hauglid (Pressebillede)
Folkpunk-ensemblen Sliteneliten tog Norden med storm med deres udsolgte selvbetitlede debutalbum i 2021. Nu på kvindernes kampdag er bandet tilbage med opfølgeren: Me kan’kje sei nei te da som e bedre.
På Kvindernes Kampdag – og glædelig Kampdag til landets kvinder! – er der girl-power at finde i alle kroge af musikkens verden. Også Sliteneliten, en gruppe bestående udelukkende af kvinder, fejrer denne dag med udgivelsen af deres nye album: Me kan’kje sei nei te da som e bedre. De har valgt den 8. marts som udgivelsesdato, da de er et feministisk politisk band. Albummet er deres bidrag til den politiske debat, som får ekstra fokus på denne dag. Det er vigtigt for dem, at kvindernes dag ikke kun handler om eksplicite, isolerede kvindespørgsmål, men er en international politisk kampdag, hvor de har mulighed for at sætte fokus på de store politiske spørgsmål, der vedrører mennesker af alle køn. For det er ofte de spørgsmål, der er centrale, når det kommer til kønsspecifikke problemer.
Med en mudret akkompagnement, prydet med tværfløjte og violin, bliver tanken hurtigt ledt i retning af 70’erne og 80’erne bands. Samtidig er Sliteneliten ikke et nostalgisk “alt-var-bedre-før”-band. Bandets projekt er at tage pulsen på deres egen tid og beskrive, hvordan det er at klare sig som ung voksen i krisernes tidsalder. Med deres andet album følger de op på debutalbummet med mere af det hele – samfundskritik og maksimalistisk musik.
Vokalist Synneva Gjelland uddyber om albummet og dets politiske agenda:
– Titlen spiller på, hvordan vi ofte har en følelse, og ofte også viden om, at noget er bedre, men alligevel lader være med at gøre det. Vi ser ofte at frygten for, hvordan tingene vil gå, hvis vi gennemfører en politisk handling som f.eks. en 6-timers arbejdsdag, styrer og hindrer os i at gennemføre dem. Når vi ved hvad vi skal gøre, og ved at det ville have været bedre, så må vi gøre det. Vi kan ikke sige nej! Dette er en vigtig besked på en dag som den 8. marts, når vi udgiver albummet.
En bedre dag kunne det ikke være, at udgive et sådant politisk album. Udforsk det musikalsk skønne album med de vigtige budskaber fra Sliteneliten lige her