16 mar Prize for the Future inviterer sårbarheden ind på debut-Ep
Foto: Hans-Jørgen Hersoug (Pressebillede)
Den danske duo, Prize for the Future, laver eksperimenterende og kontrastfyldt elektro-pop med masser af originalitet, og er nu ude med deres første Ep.
Prize for the Future debuterede i 2022 med singlerne “In Time”, “Blindspot”, samt et cover af “Too Little Too Late” af JoJo, med deres helt egen lyd og finurlige produktionsdetaljer. Nu er gruppen klar til at præsentere deres første samlede værk, Intrude. En Ep, der af gruppen, beskrives som et statement om sårbarhed og tvivl på, om man er god nok. Ep’en sætter fokus på den anstrengende følelse af, at skulle opretholde et image, en slags “maske”, der skjuler hvem man i virkeligheden er. “Fake it till you make it” lyder ordsproget – men hvad hvis du bliver opdaget i at fake? Det er et flygtigt spil, vi elsker at spille, og vi bliver kun bedre til det, som tiden går.
Bandet spillede i 2022 på SPOT-festival og har vist deres kreative evner i musikvideoen til sangen “Blindspot”. Ep’en indikerer nu starten på et nyt kapitel, hvor gruppen for alvor cementerer deres kompromisløse og ambitiøse vision. Lyt til den personlige og ærlige Intrude, lige her.