20 mar Osy Cotton ude med ny single i egenskabt genre
Foto: Gustav Brønnum (Pressebillede)
Lyden af dit hjerte der smelter på dansegulvet. Sådan lyder Osy Cottons nye single “Teardrop Collector”. Teksten omhandler emner som oversharing og hvordan at bruge ens partner som terapeut tit forstærker ens bekymring og kan slide et forhold. Om hvordan to ødelagte menneskers kærlighed, hvor stor den end måtte være, nogle gange ikke er nok.
“Teardrop Collector” som er produceret af Albert Henriques og Osy Cotton selv, tager sit melodiske udgangspunkt i guitar og strækker sig ud i en 80’er-synth lyd, med klare inspirationer fra en blanding af trap og melankolsk folk. Tilsammen skaber det et episk lydbillede med en nostalgisk feel og lovesick rap, hvor Osy Cotton blander sin grungy vokal og hudløst ærlige tekster sammen, og med beatet skabes en alternativ lyd, som Osy Cotton selv kalder Nu-Emo. Kunstneren udtaler selv:
– Endelig føler jeg at jeg er ved at knække koden til den musik jeg synes er spændende at skabe. Det er befriende at være omgivet af dejlige mennesker man har kendt i mange år og kun er blevet bedre til at arbejde sammen med af den erfaring man har skabt sammen. På et år har mig og Henriques recorded over 200 sange sammen, og nu begynder vi at sætte os mere fast på en lyd som er den her Nu-emo lyd som jeg vil kalde det. Nu har vi endelig fået sorteret mange af de sange som vi nu vil dele med verden.
Osy Cotton og hans producer Henriques har lavet mange udgivelser i tæt samarbejde og har produceret mixtapet; Puddles Reflecting Heaven og nyest udgivede EP; Copper Heart sammen. De er et makkerpar der gør alt sammen i den kunstneriske verden og har mange sange i vente som står i kø til at se dagens lys.
Den første single i rækken er “Teardrop Collector” som netop er blevet udgivet. Giv den et lyt her.