O Days annoncerer 10 nye artister til at varme Refshaleøen op til sommer

Foto: Kokoroko // Jessica Madavo (Pressebillede)

Den københavnske festival O Days danner igen i år rammen for tre dages fest på Refshaleøen til august. I dag annonceres 10 nye navne til musikprogrammet, som byder på alt fra brasiliansk gadefest til norsk house.

Til sommer vender festen tilbage på Refshaleøen, når O Days den 3. – 5. august inviterer festglade københavnere til tre dages oplevelser med arkitektur, mad og musik. 

I dag tilføjes 10 navne til programmet:
Kokoroko, Nia Archives, Todd Terje, Erika de Casier, Gazzi, Gop Tun Djs, JJ Paulo, Joy Anonymous, Julie Pavon og Kind mod Kind

Lineup’et, der allerede er bestående af Jada og Underworld, har nu fået nogle brandvarme nye ansigter, som skruer forventningsniveauet en stor tak op

Kind Mod Kind har på kort tid taget anmelderne med storm med deres kontrastfyldte univers, der balancerer mellem mørke elektroniske beats og forsangerens Julius falset. || Det britiske stortalent Nia Archives er af BBC kåret som det næste store navn i 2023. Hun har allerede millionvis af Spotify-streams med musik inspireret fra 90’erne og 00’ernes drum’n’bass og jungle beats. || Gop Tun DJs kan bedst beskrives som et party-kollektiv fra São Paulo. Den Brasilianske DJ-gruppe er garant for at sætte gang i festen. ||
Kokoroko er en prisvindende musikgruppe fra London, der sidste år udkom med deres debutalbum. De otte gruppemedlemmer deler en passion for afrobeat, soul og funk, hvilket skinner igennem i deres musik. || Todd Terje er en norsk producer og DJ, der er kendt for sin blanding af disco og house. || Dansk-portugisiske Erika de Casier har allerede været på verdensturné med sit kritikerroste album Sensational. Hendes musik er inspireret i alt fra Aaliyah og Janet Jackson, til house, garage og techno. ||
Gazzi er et spirende talent fra Spanien, hvis musik minder om UK Garage. Hans musik er kendetegnet ved pulserende beats inspireret af dubstep og deep house. || Blodet er afrikansk og sindet er midtjysk. JJ Paulo leverer musik og showmanship på scenen i topklasse og er i gang med sit store internationale gennembrud. || Joy Anonymous er en engelsk duo, der på kort tid næsten har opnået kultstatus blandt sine fans med deres højenergiske og glædesfyldte liveoptrædener. || Aarhusianske Julie Pavon byder på vild energi og rå sangtekster, og er et af de aktuelt mest varme koncert-navne i Danmark.

Josefine Winding, festivalleder hos O Days, fortæller:

– De ti artister repræsenterer en bred vifte af elektronisk funderet musik. O Days er en dagsfest, og fælles for artisterne er, at de netop indbyder til en fest – på vidt forskellige måder. Fra Nia Archives friske bud på junglegenren, Todd Terjes skandinaviske disco til Gop Tuns moderne brasilianske gadefest,”

– Erika de Casier har med sit elegante take på R&B slået sit navn fast internationalt, mens JJ Paulo med sine energiske liveshows har taget Danmark med storm. Begge er gode eksempler på, hvor høj kvalitet den danske musikscene kan byde på. Samtidigt spirer også nye talenter frem, hvor både Kind mod Kind og Julie Pavon begge er godt i gang med et større gennembrud.

Indtil videre ser programmet således ud:

Torsdag den 3. august: Gop Tun DJs, Kokoroko, Kind mod Kind, Nia Archives og Todd Terje. 
Fredag den 4. august: Underworld, Erika de Casier, Julie Pavon og Joy Anonymous.
Lørdag den 5. august: Gazzi, JJ Paulo og Jada.

Emil Manthey
emilmanthey@bandsoftomorrow.com