Nyhedsbrev // Det sker i Aarhus uge 13

Foto: Ravi Kuma // PR

Værsgo! Lige her finder du dit musikkulturelle indsprøjt fra smilets by, Aarhus. Blandt de travle studerende på universitet, de dyre cafébesøg i latinerkvarteret og de utallige hipsterbarer i midtbyen, lever undergrundsmusikken nemlig i allerhøjeste grad. Her giver vi dig vores jævnlige opdatering på alt det fedeste, der foregår i den jyske hovedstad i den kommende tid.

Koncerter, du ikke må gå glip af

Ravi Kuma – Volume Village

Oh yes, hvis jeg ud fra mit hiphop-elskende hjerte skulle nævne én af de koncerter, jeg på ingen måder har lyst til at gå glip af, så bliver det Ravi Kuma i Volume Village, den 7. april. Hvis du endnu ikke kender denne hårdtslående og karismatiske rap-duo endnu, så er det altså på tide du stifter bekendtskab med dem. Og hvis du endnu ikke har hørt dem live, så lad det ske på fantastiske Volume Village – blandt grafitti, beton og neonlys. Det bliver ikke meget vildere end dette. Skynd dig at købe din billet.

The Tallest Man on Earth – Voxhall

I anledning af The Tallest Man on Earths nye album Henry St, der lander den 14. april giver manden med det borgerlige navn Kristian Mattsson koncert på Voxhall dagen før, nemlig torsdag den 13. april. Denne svenske Bob Dylan, har efterhånden en del års erfaring på musikscenen, og jeg tror godt, du kan regne med en intim og helt gennemført folket aften. En oplevelse, du som aarhusianer ikke må gå glip af overhovedet.

FABRÄK – Train

Det bliver vildt og voldsomt. Disse to punkede punk-benægtere bevæger sig nemlig mod Aarhus den 31. marts, hvor du kan opleve dem på Train. Hvis man endnu ikke har hørt dem live endnu, så kan jeg fortælle, at det er en vild oplevelse. Forvent gerne at blive blæst bagover af drenges eksplosive bands og rebelske slagsange. FABRÄK er en helt utrolig underholdende live-oplevelse, der både emmer af attitude og charme på sin helt egen måde.

Phlake – Aarhus Congress Center

Det varmede mange aarhusianske hjerter, da de hørte at Phlake kom til Aarhus, og skulle spille en stor koncert i Scandinavian Congress Center i oktober 2022. Som bekendt gik tingene jo, som de gik og Phlake måtte skuffe deres forventningsfulde fans ved at rykke koncerten til den 31. marts 2023. Men guess what! Den dato er netop ankommet. Det foregår på fredag, og det bliver stort, flot og sikkert helt magisk. Desuden får du også lov til at opleve helt fantastiske gorgeous som opvarmning. Gør dig klar, Aarhus!

Emil De Waal + Spejderrobot – Radar

Trænger du til en eksperimenterende, men gennemgående musikalsk og magisk oplevelse. Så skal du opleve de to rutinerede musikere Emil de Waal og Spejderrobots, der vil føre dig ud på en rejse i deres klanguniverser. Selv beskriver de, at aftenen vil byde på “indieinficerede hymner over eksalterede funkspasmer og vaklende clubbangers til futuristisk reggae, tribalistiske fløjteudskejelser og priviligeret Yacht-tronica“. Jeg tror godt, du kan forvente dig en utrolig varieret aften, der både bliver berigende for dit dit sind og dit intellekt . Det musikalske makkerpar har eksperimenteret med musikkens afkroge i mere end 15 år, og de gør sig nu klar til at præsentere deres fjerde og seneste album Brugt på livescenen.

Jakob Backer Schmidt
jakobschmidt@bandsoftomorrow.com