15 mar Nordiske Hits // Uge 11
Foto: HILLARI // PR
Så er der endnu en gang nye toner fra den nordiske front, og vi har i dag opdateret vores Nordiske Hits-spilleliste med 25 nye tilføjelser. Tjek listen ud her og husk at følge den på Spotify, så du altid kan holde dig opdateret på, hvad der rører sig i Norden.
HILLARI – “Desperate Soul”
Norske HILLARI er bare 18 år gammel og har allerede opnået vilde milepæle. Nu er hun ude med sin debutsingle, “Desperate Soul”, som viser sangerindens autentiske og smukke vokal, og pirrer nysgerrigheden på, hvad der ellers er i vente. HILLARI delte en video af den ikke-udgivede sang på TikTok, som derefter fik masser af opmærksomhed, kærlighed og nye fans, og derved en oplagt mulighed for at udgive sangen. Sangerinden har en baggrund som kirkesanger, som har været med til at forme hendes musikalitet og sjælfulde vokal, som virkelig kommer til udtryk på den nye single. HILLARI har for nyligt fået sin første store sangskriver credit på den amerikanske rapper, Tinks, seneste album Thanks 4 Nothing. “Desperate Soul” er startskuddet på den unge kunstners musikalske rejse, som med garanti vil bringe store bedrifter med sig på den internationale soul/r’n’b og popscene.
Venus Anon – “Real Recognize Real”
Svenske Venus Anon, er ude med en magisk, ny single. “Real Recognize Real”, er den halvironiske, halvseriøse titel på de trejde og sidste single fra sangerindens kommende mixtape, Nocturnal, der udgives i foråret 2023. På et fundament af en atmosfærisk, elektrisk guitar, der med drømmende maj-akkorder skaber et perfekt grundlag for R’n’b-soulede melodier og fraseringer, glider Venus ubesværet mellem delene af et finurligt lydbillede og et tilbagelænet beat. Anon Venus har iransk baggrund, og lyrikken er inspireret af de op- og nedture der er, ved at være “systembarn”, plaget af generationstraumer og rodede hjemlige situationer, og hvordan mennesker med den slags oplevelser ofte genkender hinanden før alle andre. Sangerinden har en lyd, der minder om ikoniske navne som Snoh Allegrah og Sabrina Claudio, men med sin egen unikke nerve, der forudsiger hende til selv at blive et stort, internationelt navn.
YAKUZA – “Hende der”
Danske rapper, Yakuza, er en bombe af attitude, selvtillid og boss-bitch-energi. I forbindelse med Kvindernes internationale kampdag, og i kølvandet på nogle af de hadefulde og sexistiske hændelser Yakuza har været udsat for, og som hun også åbent taler om, udgiver hun den stærke single “Hende der”, og beviser, at der ikke er nogen, der kan stå i vejen for hende. Tematikken kredser tydeligt omkring oplevelser med haters, der for eksempel er kommet for at ødelægge hendes shows og har været direkte ondskabsfulde. Samtidig tydeliggør rapperen, at den bedste hævn er at gøre sin ting og fokusere på sig selv. Uden at trække andre ned, men ved at løfte sig selv op, leverer hun bars som “Du er kommet for at hate, jeg er kommet for at blive“, med en attitude, der er stærk og beundringsværdig.
Ellers tilføjet til playlisten
Alberta Cross – “Morning Drum”
Alva – “One Last Name”
Daniel Lama – “Everything We’ve Ever Been”
Dearwoods – “White Noise”
Dos santos – “Endnu En Dag”
Frank Tore – “Frozen Rain”
Fusia – “Cry Your Heart Out”
Gandy – “Mash Up”
Hakami – “ANYONE”
JEONA, hector – “Jewel”
Lasse Storm – “Svendborg Skyline”
Lennixx – “Little Overdue”
Lotte Lee – “Just don’t have it in me”
Magly – “Convenience”
Nayah – “Cold Belief”
SASO – “Watch Me”
Stepz – “Blindgyder”
Søren Emil – “Breaking Hearts”
Tender Youth – “Hot Hand”
The Jürgen Clubs – “Soft”
Vettche – “SLIPPE ALT EG HAR”
Why Sun – “Drift Dance”