Moyka – Tre numre jeg hører på repeat

Foto: Ida Fiskaa (Pressebillede)

Moyka er navnet på den fremadstormende, spændende norske stjerne, vi her på redaktionen har forelsket os i. I fredags udgav hun den edgy dance/elektroniske single “Rear View”, som er starten på et nyt kapitel i den unge sangerindes musikkarriere.

Norske “pop-witch” Moyka har de seneste år opbygget et stærkt musikalsk fundament, udgivet stribevis af singler, et par Ep’er samt albummet, The Revelations Of Love, fra 2021. Efter albummets udgivelse kæmpede sangerinden med depression, som hun i dag taler åbent om. Som menneske og kunstnerisk sjæl kan dette tvinge én til at udforske nye sider af sig selv og sin kunst, og nu er Moyka klar til en ny, fantastisk æra, hvor hun går i en mere alternativ retning med sin musik. Vi har spurgt, hvilke tre numre hun især hører for tiden, og her er svarene:

Biig Piig – “Kerosene

Intant serotonin fra første øjeblik! Produktionen er så legende og cool på samme tid. Biig Piig har sin helt egen stil, jeg elsker det!

PinkPantheress – “Take Me Home

Dette er en af mine all time favoritter atm! Den er så ærlig, upbeat og melankolsk på samme tid. Jeg kan også virkelig relatere til teksten: “It’s sad that I prepare to be so young ’til the end of time. I realized, when I struggled to get out of my room last night”.

Oklou – “unearth me”

– Lige siden hendes album, Galore, dukkede op som “anbefalet” for nogle uger siden, har jeg lyttet til det hver eneste dag. Alle detaljerne, lydende og stemningen i sangene transporterer mig bare til en anden, magisk planet.

Tags:
Elisa Lama
elisalama@bandsoftomorrow.com