Mørke toner lyst op af smuk vokal i Alberta Cross’ nye single

Foto: Courtney Sultan (Pressebillede)

Uanset mængden af bandmedlemmer, levererer Alberta Cross altid hjerteskærende musik. Med storladne følelser tilknyttet og stærke poetiske vokaler, er Alberta Cross’ musik støbt til hjertet.

Med det syvende studiealbum; Sinking Ships, på vej, udgiver Alberta Cross nu singlen “Morning Drum” som smagsprøve på, hvad der er i vente på albummet. Med storladenhed og følelserne i fokus, tager “Morning Drum” dig gennem en opdagelse af dig selv. De smukke mørke toner springer frem i lydbilledet og skaber en fantastisk musikalsk baggrund for vokalernes dybdefølte bevægelser. På singlen kommenterer den svenske forsanger og guitarist, Petter Ericson Stakee:

– “Morning Drum” kom ud af en lang, mørk og grå vinter, da jeg boede i Berlin. Seks måneder med et kæmpe gråt låg over dig. Det er svært ikke at blive påvirket af det. Jeg elsker Berlin så meget, men kontrasten mellem den kolde og meget grå vinter og den dejlige frodige sommer er enorm. […] Den var også inspireret af min første turné i de østlige dele af Europa. At se de baltiske lande for første gang var sindsåbnende for mig. Så utrolige steder, men sommetider skygget af deres mørke underliggende historie.

Det kommende album; Sinking Ships, som bliver udgivet den 31. marts, blev primært skrevet på det legendariske The Wool Hall i Frome, sammen med Petters langvarige producer og samarbejdspartner, Luke Potashnick, som kommenterer på singlen:

– Petter bragte denne idé med efter sin tid med at enten bo eller turnere rundt i dele af Europa. Til optagelsen var vi på jagt efter mørke toner og elementer, der dronede… en super disciplineret og regimenteret trommegroove mod idéer om ting, der bryder og svæver i landskabet… som om de tør gå imod strømmen.

“Morning Drum” er en fantastisk smagsprøve på det længe ventede snart-kommende album. Hør singlen her

Emil Manthey
emilmanthey@bandsoftomorrow.com