07 mar Kejser forvandler sin dramatiske ferie til ny single
Foto: Sofi Hellberg Olsson (Pressebillede)
Kejser er netop ude med singlen “Palmetræ” som tager udgangspunkt i en dramatisk badeferie.
Vi drømmer os allesammen væk fra nordens kulde af og til, men selv en badeferie i sydens sol kan byde på drama og kaos. Det var det, der skete for Kejser, som netop har udgivet en single baseret på mindet om en storladen romance, som endte med et fysisk opgør.
Den idylliske strandstemning blev afløst af slåskamp og trekantsdrama, da Kejsers badeferie tog en dramatisk drejning. Det har efterladt en blandet smag i munden på Kejser, der har brugt oplevelsen som inspiration til sin nye single ‘Palmetræ’.
“Palmetræ” tager os helt ned i tempo, og nummeret har en ret særlig, skæv og intim lyd. Singlen er forløber for et kommende album. Lyt til “Palmetræ” lige her.