Karl Meyer ude med den mest smooth form for melankolsk pop

Foto: PR

Der er ny lækker lyd til højttalerne i Karl Meyers nye single. En cool og tilbagelænet single, der har en tung og eftertænksom følelse tilknyttet og elegant bevæger sig tættere og tættere på hjertet af lytteren.

Den Paris-baserede sanger og sangskriver, Karl Meyer, er netop ude med singlen “Sort My Head Out”. Nummeret er en letargisk bedroom-indie-ballade, skrevet i overvejelse over, hvordan man kan blive en bedre version af sig selv. Hvor tidligere temaer i Karl Meyers univers har været opvækst og forelskelse, udforsker Meyers næste single dybere ind i områder af ulykke og selvmedlidenhed.

Karl Meyer gjorde sig oprindeligt bemærket på den danske scene som forsanger i Glød, et fem-mands indiepopband, der i sin korte levetid udgav to singler, der genererede mere end 1.000.000 streams uden en pladekontrakt eller PR-team. Sidenhen er bandet gået fra hinanden, og Meyer stod pludselig med en masse uforløst musikalsk energi.
Det er mundet ud i solo-projektet Karl Meyer, som allerede har budt på geniale tracks som “Doesn’t Matter” og “Crashing Cars”.
Den nye single i rækken “Sort My Head Out”, byder på stor musikalsk kvalitet, og sigter på dramatisk vis efter hjerterne hos lytterne, uden at miste kunstnerens poppede og tilbagelænede lyd, han er blevet elsket og anerkendt for.
Hør den skønne single lige her.

Tags:
Emil Manthey
emilmanthey@bandsoftomorrow.com