Jeshi udstrålede brandvarm, nonchalant selvtillid på Ideal Bar

Foto: William Poyzer
Venue: Ideal Bar – København
Dato: Tirsdag den 7. marts

Selvtillid, energi og bars – Jeshi mødte Ideal Bar med et tårnhøjt niveau, og fik alle kroppe i lokalet til at bounce til den hårdtslående bas i en energifyldt performance, hvor crowd fik en ærlig og brandvarm version af Jeshi at se.

4/5 Stjerner

I Ideal Bars intime lokale, var stemningen flyvende inden der overhovedet var artister på scenen. Ind træder så opvarmningen i form af den franske duo OC Rules, som leverede en halvt fransk- halvt engelsk rap/RnB optræden, med stærke harmoniseringer og en meget passende vibe til at varme op til energibomben Jeshi. Duoen var intim og nærværende og sang/rappede sig vej til et par nye fans den aften – de har i hvert fald fået en ny fan i mig.
Efter OC Rules’ blev ledt af scenen med en kæmpe applaus, trådte en DJ på scenen, og leverede en kort og simpel filler inden Jeshi skulle på banen. Eller, det troede jeg i hvert fald, men ved afrundingen af hver sang begyndtes der en ny, og DJ’en var på scenen i 35 minutter, hvor rastløsheden spredte sig blandt publikum, og snakken blev til råben over de blæsende basgange.

Efter at have spillet publikums ører lange, spillede DJ’en pludselig en basgang som føltes mere end bekendt. Små fire sekunder senere kommer Jeshi flyvende ind på scenen i fuld sprint og rappede til sine lungers fulde kapacitet stemningen på Ideal Bar helt op til skyerne. Jeshis passion for hårdtslående lyrik, blev fra koncerternes første sekunder betonet, og han leverede hver eneste bar fra det inderste af sit hjerte og med en power og energi som prompte satte sig i publikum.
Efter første nummer, introducerede Jeshi sig selv og sin DJ med stor selvtillid. Rapperen var tydeligt meget komfortabel med mikrofonen i hånden, både med og uden musik. Han snakkede til og med publikum, og havde en meget nonchalant-båret og selvsikker måde at kommunikere med publikum på. Vi var der for at have det sjovt, og det havde han bestemt også.

Foto: William Poyzer
Foto: William Poyzer


Energiniveauet forblev styrtende højt som koncertens andet nummer “Sick”, blev præsenteret. Hans halsblodåre blev presset til sit yderste, da han fuldstændig fejlfrit gav lyriske lussinger til alle i lokalet. Lydbilledet var råt og upoleret, hvilket gav ham fuldt overlæg til at skabe bunkevis af tekstur i sine rap-teknikker, som gav hver eneste track en mere personlig stemning end hører på studio-indspilningerne.

Gemt bag en småironisk ydmyghed, stod Jeshi stensolidt placeret på scenen, og lignede én der følte sig så meget hjemme som man kan være. Selvom nogle få af sangene blev præsenteret i en ‘jeg-har-ikke-helt-styr-på-hvad-jeg-laver’ fashion, gjorde det absolut intet for viben til koncerten, og hans bunker af selvtillid gjorde det muligt for ham at slippe af sted med præsentationer som: “I don’t really remember the next song – Oh it’s that one, well I might not remember the lyrics perfectly, but who cares”. Det blev især hjulpet af at han så gik i gang med at levere det førhen præsenterede nummer fuldstændig fejlfrit. Han laissez faire tilgang til at kommunikere med publikum gik rent ind, og skabte en fed stemning, hvor alt bare handlede om at fyre den så meget af som muligt. En modig tilgang, men personligt var jeg helt vild med det!

Foto: William Poyzer
Foto: William Poyzer

En aften hvor whiplash var en reel risiko, for det var simpelthen ikke muligt at holde hovedet og kroppen i ro i så energifyldt et rum, hvor man blev tættere og tættere med kunstneren, for hver sang han blæsede ind i øregangene på os.

Skulle den have været en 5’er, havde jeg savnet nogle flere ‘wow-hvad-skete-der-lige-der’ moments. Setlisten blev en smule ensartet med den hårdt(HÅRDT)slående rap, og det unikke og spændende lydbillede, jeg er gået hen og elske i studieindspilningerne, Druknede en smule i den smadrende bas. Koncerten manglede enten et moment som var noget HELT andet – eller en moshpit.
En hjernedød fed oplevelse, og jeg glæder mig til at opleve rapperen, når han unægteligt bliver stor nok til at indtage Orange Scene (som han også jokede med undervejs i koncerten) eller ROYAL Arena engang ude i fremtiden.

Tags:
Emil Manthey
emilmanthey@bandsoftomorrow.com