28 mar Interviews – Nightshift – Posten

Foto: BÆNCH // Jeppe Seiding
Lørdag den. 25 marts
Spillested: Posten, Odense

I lørdags holdt event-arrangørerne Nightshift showcase for en række af vækstlagets talenter. Aftenens program var en genre-fletning, der bød på rap, soul, rock og pop. Seks artister spillede hver 3o min. Vi var med fra start til slut, hvor vi fulgte artisterne fra scenekanten, baglokalerne og lige inden showtime. Efterfølgende fik vi en snak med Sattmann, ASTAA, Francis, Absurd, Hakami og BÆNCH, så du kan lære dem bedre at kende og leve dig ind livet som artist.

På aftenens program stod Sattmann klar til at åbne ballet kl.18. Den veloplagte rapper virkede relativt rolig, da vi mødte ham backstage. Med sig havde han sin DJ og gæsterapperen Majestæt, der skulle supplere Satmann på to numre. Sattmann fortalte, at det var hans første officielle koncertdebut, men at han ville eje sit sæt. Efter koncerten fangede vi ham bag scenen til en kort snak.

Sattmann

Du har lige spillet, hvordan har du det lige nu?

Jeg har det fucking fedt! På trods af udfordringer (lyden drillede lidt), men dem overkom jeg. Jeg synes bare det gik fucking godt, der var god energi – og vi har det bare godt (Vi er Sattmann, rapperen Majestæt og DJ Lasse). Nu skal der bare festes!

Hvordan skal der festes?

Det bliver med øl, og så skal jeg ud til publikum og rase en smule til de andre koncerter. Nu kan vi få lov til at chille og leve på den energi, som vi fik fra publikum.

Havde du et øjeblik under din optræden, hvor du tænkte, at det her var ret unikt?

Mit ene nummer med Majestæt. Nummeret hedder “Samme ting”, og der gik alt energien op i en højere enhed. Man blev bare opladt. Det var genialt. Publikum var på. Vi var på. Det var et øjeblik, som bliver husket – den energi der.

Hvad kunne det nummer?

Et er, at nummeret er fire til gulvet. To er, at dynamikken i livesættet går fra langsomt til ekstremt hurtigt.

Hvis der er tre ting om dig som kunstner, som vores læsere skal vide, hvad er de så?

Et er, at jeg er en kunstner, der giver alt. Uanset, hvornår eller hvor jeg er, så de kan forvente et fuldstændigt skrællet menneske, der giver alt, hvad der kan gives. To er, at energien og ærligheden spejler sig i musikken og personen, der er ikke noget opstillet. Det er bare et menneske, der kaster alt, hvad han har udover scenen. Sidste ting er, at de skal forvente, at jeg udgiver noget i løbet af året. De kan godt forberede sig – det bliver sindssygt! De kan følge med på min Instagram, der sættes tempoet op. Pludselig rammer det – musikken.

ASTAA var næste artist på scenen. Hun virkede spændt, men nerverne syntes at forsvinde, da hun først stod foran publikum. Hendes soulede numre åbnede en ny atmosfære i rummet – det blev intimt og eftertænksomt. Med sig havde hun sin pianist Louise, der lagde et organisk lydbillede til Astaas klare vokal. Efter koncerten fik vi en kort snak med Astaa backstage.

ASTAA

Du har spillet en flot koncert her til aften, hvordan har du det lige nu?

Nu har jeg det ret godt. Det var sjovt at spille igen. Vi har lige haft en pause på et par måneder, hvor vi ikke har spillet sammmen, så det var sjovt at være tilbage igen.

Hvem er vi?

Jeg er Astaa. Jeg er singer-songwriter. Det er mig, der skriver sangene og er artisten. Når jeg er ude og spille, så har jeg min meget dejlige veninde Louise med, som spiller klaver. Det er hun meget bedre til end jeg er haha. Men hun er også selv kunstner og laver musik.

Var der et øjeblik under din koncert som var optur eller noget specielt?

Det andet nummer vi spillede var en ny sang, som vi aldrig har spillet før, men det gik godt! Det var en ret god oplevelse. Man er altid spændt på om man husker det hele.

Hvis du skulle beskrive artisten Astaa til vores læsere, hvilke tre ting ville du så fremhæve?

Jeg elsker at spille live. Det er en af mine yndlingsting ved at være kunster. Det der med at være ude og spille for folk.

Hvad er det, det kan?

Det gør bare, at man connecter med publikum. En ting er at indspille, men det der med at se folk i øjnene og være sådan “hej”. Det synes jeg er virkelig fedt. Men jeg får også udgivet noget musik om ikke så lang tid. Jeg har ikke en tidsramme, men det er det, som jeg er i gang med lige nu.

Hvad er det for en slags musik?

Pop-soul musik vil jeg sige, men genrer er altid svære. Hmm. En sidste ting. Astaa henvender sig til Louise – har du en ting om mig?
Louise: du har sådan et ikonisk spark. Vi plejer altid at power-pose lidt inden vi skal spille. Bare lige for at få god energi.
Astaa: Det er meget godt at bevæge kroppen inden koncert, så man skal lige lave sådan en her – Astaa svinger det ene ben helt op til ansigtet. Jeg er lidt målløs. Det var meget blæret og noget af et power-move!

Har du noget, som du vil sige til sidst?

Tak til Nightshift. Det er det fedeste koncept. Min kommende ep hedder Bittersweet – og den kommer på et tidspunkt.

Klokken var blevet 19:30, og Francis stod klar bag scenetæppet. Den garvede liveartist fortalte senere, at han plejer at have nerver på inden en optræden. Dette kunne dog ikke mærkes. På scenen virkede han selvsikker, og folk rykkede tættere og tættere på. Francis havde badebolde, redningsveste og kække kommentarer klar til publikum. Efter et underholdende show fangende vi Francis og band til en snak.

Francis

Nu har du lige spillet live og haft en stor aften, hvordan har du det?

Ekstase er nok det ord, som jeg vil bruge til at udtrykke mine følelser. Ej, haha, jeg har det egentlig meget godt. Jeg har ro i kroppen. Jeg har mange nerver på, inden jeg skal på scenen og specielt i dag. Det var en stor ting for mig. Jeg havde en masse nye numre med, som jeg aldrig havde spillet før. Jeg havde også en masse rekvisitter med til at skabe noget forskelligt sceneshow, der var redningsveste og badebolde. Der var mange ting, som skulle inkorporeres, tilrettelægges og udføres på en ordentlig måde. Jeg er nogle gange også lige en kontrolfreak, der gerne vil have styr på alting selv. Jeg har det godt i kroppen, fordi jeg har mine gode kompagnoner med, der bare har ført showet til livs. Det har virkelig været en fed aften.

Nu nævner du badebolde og nye numre. Havde du et øjeblik til din optræden, som var særligt?

Jeg havde et øjeblik på scenen, hvor jeg virkelig følte mig levende. Det var da mig og Keystar (sanger og pianist) havde et specielt øjeblik. Vi stod og dansede til en sang. Vi kopierede hinandens dansetrin deroppe. I det øjeblik følte jeg, at jeg ikke bare skabte festen, men at jeg var en del af den. Det kan være svært, når man prøver at performe et eller andet – at være i det og nyde det. Den ramte i det moment der.

Hvis vores læsere skal vide tre ting om Francis, hvad er de så?

Selvgjort er den første. Charmerende haha, kan man tillade sig at sige det? En stemningsskaber. En live-performer, der skaber fællesskab til koncerterne.

Har du noget at tilføje?

Hold øje med Francis. Vi er først lige startet. Fredag den. 28 april udkommer der en ny sang! Den foreløbige titel er “Kom Tættere”.

Da vi først mødte Absurd backstage virkede de afslappede. De spillede lidt dart, hang ud og hyggede sig. Til koncerten blev den afslappede stemning vendt til et energiudbrud. Bandet havde udgivet deres debut-ep “Bliver I Troen” dagen før, og alle de nye numre strømmede elektrisk ud til publikum. Efter koncerten fangede vi bandet til en kort snak.

Absurd

I har næsten lige spillet, hvordan har I det?

Bandet i kor: Optur. Oppe at køre. Lidt træt. Positivt. Det har været mega fedt.

I udgav også noget i går, kunne jeg forstå?

Vores debut-ep, som vi har arbejdet på, faktisk, næsten et år. Altså, der er gode dage lige for tiden. Det lever vi stadig på – den ep der.

Var der et moment til jeres koncert, som var ekstra fedt?

Da hele salen sang “Din mor, hun er dejlig at se på”.
Bandet i kor: Den var god. Den rammer godt. Det var dejligt. Det føles stadigvæk godt.

Jeg fik også lige kastet en mobil op. Det gør alle popstjernerne, så det gør vi også.

Hvis I skulle beskrive Absurd til vores læsere ud fra tre ting, hvad ville de så være?

Energisk, trækker det til kanten og virkelighedsnært. Det er nok de tre ord.

Hvad betyder det at trække den til kanten?

Det betyder, at vi spiller lige nøjagtig det musik, som skal spilles den aften. Vi holder os ikke tilbage. Vi strækker os langt over. Vi spiller det, som skal spilles.

Har I noget her til sidst?

Vi er på Instagram. Vi skal spille nogle fucking fede koncerter til sommer, så følg med!

Den næste på scenen var Hakami. Med sin skarpe vokal, brede register og klubbede produktioner skabte Hakami en fest og tog kontakt til en publikum med en gennemgående fisker-gimmick. Artisten havde et regnsæt på, og etablerede sig hurtigt som aftenens kaptajn, da han fik publikum med på en Svampebob Firkant frem og tilbage – “Are you ready kids?”, hvortil publikum svarede “Ay Ay. kaptajn”. Efter koncerten fangede vi Hakami til en kort snak backstage.

Hakami

I har lige spillet og været i gang hele dagen, hvordan har I det nu?

Grineren. Vi sad og var i gang med vores eget interview – sådan et post-interview efter koncerten. Vi når et minut ind i interviewet, så er der nogle, der banker sådan “I skal til coaching nu”. Jeg var slet ikke klar over, at der var coaching, så vi var sådan “Okay”. Vi gik ind, og de fortalte bare “Fuck, hvor er I sindssyge”. Det var virkelig rart. Jeg ville ønske, at der var coaching efter alle koncerter – for det var vildt fedt!

Under din optræden, var der så et moment, der stak ud?

Jeg tror, uden at vi har snakket om det, helt ærligt, da vi spillede “Anyone”. Det var så fedt. Det var første gang vi nogensinde spillede den live. Vi går meget op i publikummet og crowd-control, når vi spiller, så det der med, at hele publikummet råber “Anyone” hver gang. Når det er en sang man selv har siddet og skrevet, så gør det meget ved en. Det var en glæde, da alle sang med. Det sætter sig i en.

Hvis I skulle præsentere jer for vores læsere, hvilke tre ting ville i så fremhæve?

Den. bedste. nogensinde. Vi har fundet ud af, de sidste to-tre år vi har arbejdet sammen, at den bedste måde vi kommer frem i verden på, er at overbevise hele verden om, at vi er de bedste i hele verden. Fordi vi ved, at vi er det.

Og det virker?

Det virker kraftedme hahaha.

Noget her til sidst?

Lost at sea den 31. marts. I kan finde os her.

Klokken var nu blevet 21:45 og aftenens sidste akt BÆNCH skulle på. Kvarteten var veloplagt og havde endda fået klippet trommeslageren i ventetiden. På scenen bragede bandet igennem med en overvældende intensitet, der bortførte salen og lukkede aftenen med en eksplosion. Efter koncerten fangede vi bandet til aftenens sidste snak.

BÆNCH

Det er sidst på aftenen, I har spillet og været igang hele dagen, hvordan har I det nu?

Virkelig godt. Selvom man har ventet længe, så glemmer man det bare, når man står deroppe. Det er bare pissefedt.
Bandet i kor: God dag. God koncert.

Hvordan var det at slutte aftenen?

Jeg synes, ag det er mega nice at lukke. Medmindre publikum går inden, men det gjorde de ikke i dag!
Men det var også en lidt lang aften. Det var fire timer, så der blev krævet meget af publikum.
Der var også mange forskellige ting og stemninger. Der var lidt pres på. Det med at lukke en aften, der har været så forskellig.
Der har været god stemning i dag. Det har også været hyggeligt kunsterne iblandt.
Du (trommeslageren) nåede også at blive klippet.

Var der et tidspunkt, hvor det peakede under koncerten?

Da vi startede fjerde nummer “Caveman”. Sådan en lang intro – den er fandme fed at spille.
Også første nummer, hvor vi efter introen starter en lydmur. Det var virkelig også nice.
Jeg elsker det så meget. Det er fandme sjovt.

Hvis I skulle beskrive jer for vores læsere, hvilke tre ting ville i så fremhæve?

Vi kalder vores energi og lyd for Manchester. Vi synes selv, at det er intenst. Det er væsentligt, det vi spiller. Kompromisløst. Intenst. Det er rock and roll.

Hvorfor lige Bænch? Hvad kan en bænk?

Det startede i folkeskolen. I vennegruppen havde vi noget med bænke. Vi kaldte det, at have det smukt. Sådan noget med, at sidde på en bænk og snakke dybe følelser. Det dyrker vi meget. Bænken syntes vi var et symbol på det. Vi havde en tradition med at hver fredag, så mødtes vores forskellige folkeskolegrupper på en bænk og drak bajere. Vi har også drukket rigtig mange øl – på rigtig mange bænke i Horsens. Vi havde en joke med, at hvis BÆNCH ikke ender med noget, så ender vi på bænken.

Vi er også fire medlemmer – en bænk har fire ben. Publikum får en pause. Det er ligesom at tage i parken. Sæt dig lige ned på en bænk – tag lige til en Bænch koncert.
Vi skulle jo også have et navn.

Noget I gerne vil sige til sidst?

Vi har et album ude, der faktisk ikke er særlig repræsentativt for vores nuværende lyd, så fang os på festivalerne til sommer. Ellers fang vores Instagram.

Vi siger tak til Nightshift for en god aften.

Tekst af Asbjørn Skov