i daisy – Norges nye popprinsesse

Foto: Annika Schoonbrood

I dag er der kommet et helt nyt stjerneskud på den nordiske musikhimmel, nemlig; i daisy, som debuterer med singlen “love you better”. Et drømmende, varmt og lækkert nummer der bevæger sig i den poppede R’n’b genre.

Norske Ida Gullhaug, som i dag debuterer under navnet i daisy, har de seneste år arbejdet mod popstjernedrømmen, taget en bachelor i populærmusik og fordybet sig i studiet, hvor hun har etableret sin lyd. Nu er tiden inde til, at lade musikken komme ud og blive hørt af resten af verden – og rejsen starter med singlen “Love You Better”. En romantisk, forførende og vibey sang, som med sangerindens egne ord er “den perfekte kombination af drømmende pop og souly R’n’b”. Sangen handler om, at være tiltrukket af en person, der allerede er i et forhold, og trækker lytteren ind i et ærligt rum, hvor dagdrømmene kan få lov at få frit spil. De varme harmonier, den legene vokal og metaforiske ordspil er præget af et meget feminint udtryk, som passer perfekt til kunstnernavnet og leder tankerne hen på navne som Tori Kelly og Amber Mark.

“Love You Better” er blot første udspil fra den 23-årige sangerinde, og vi glæder os allerede til at høre meget mere. Hør “Love You Better” lige her.

Tags:
Elisa Lama
elisalama@bandsoftomorrow.com