Half Moon Run sætter lyd på deres følelser

Foto: Jennifer McCord (Pressebillede)

Montreals Half Moon Run vender tilbage med det første nye musik i 2023 med en drivende, bekræftende lydrejse i den nye sang “You Can Let Go”

Der er ny lyd fra Canadiske Half Moon Run, som igen kanaliserer følelser med et unikt lydbillede, skabt til at ramme lige i hjertet. Singlen “You Can Let Go”, er netop blevet udgivet, og har en fantastisk instrueret video med sig. Versene i sangen minder om den induserende hjertepanik fra gruppens tidligste hits, i det mindste indtil feberen bryder ud, og omkvædet transcenderer ind i de sublime harmonier, som de er blevet universelt kendt for.

Half Moon Run har haft selvrefleksion og transformation på hjernen, og det er ikke svært at forstå hvorfor. Siden udgivelsen af deres seneste album, A Blemish in the Great Light, er verden blevet ramt af en global pandemi, og musikbranchen har gennemgået store forandringer. I mellemtiden har bandet udgivet tre nye udgivelser, heriblandt to EP’er og en samling af ‘isolations-versioner’ af deres ældre sange.

De har modtaget to Juno Awards, begge for ‘Adult Alternative Album of the Year’ – først i 2020 for A Blemish in the Great Light og igen i 2022 for deres EP Inwards & Onwards. Derudover blev de nomineret til ‘Group of the Year’ i 2021 og ‘Breakthrough Group’ i 2016. I løbet af disse år med forandringer har bandet også set deres fjerde medlem, multi-instrumentalist Isaac Symonds, forlade bandet og flytte vestpå. Tilbage står bandets grundlæggende trio – Devon Portielje, Conner Molander og Dylan Phillips – som er fundamentet for bandets fremtid. “You Can Let Go”, deres nye sang, kan høres og opleves lige her

Tags:
Emil Manthey
emilmanthey@bandsoftomorrow.com