31 mar Hakami sætter sejl mod stjernerne med sin nye EP
Foto: PR
Farverigt. Melankolsk. Eksperimenterende. I kølvandet på hans to seneste singler “DANCE ALONE” og “ANYONE”, er Hakami klar til at søsætte resten af sin EP, LOST AT SEA.
Københavnske sanger, sangskriver og producer Hakami er nu klar med Ep’en LOST AT SEA, der viser nye sider af kunstnerens musikalitet. Hakamis lyd er af international karakter, og er meget vellykket inspireret af den amerikanske R’n’B, pop og Hiphop. EP’en inderholder hele 8 sange, alle med stor variation og specielle overgange og interludes, der binder værket sammen og skaber en unik musikalsk oplevelse.
Hakamis tidligere EP Polaroid Dreams fra 2021, lagde et fundament for hans lyd og autencitet. På det nye projekt beholder han sin autencitet men blæser lytteren bagover med en nytænkning af moderne pop/R’n’b, samt sætter ord og lyd på hjertesorger, savn, fortrydelse, kærlighed og som titlen refererer til – at føle sig fortabt. Så hold fast, og tag med på en musikalsk søfart – Hør LOST AT SEA her.