31 mar Guldimund – Jeg venter i lyset

Foto: Laura Bisgaard Krogh (Pressefoto)
Udgivelsesdato: 31. marts 2023
Label: Universal Music

Guldimund har i dag sendt sit andet studiealbum ”Jeg venter i lyset” på gaden, som opfølger til det prisbelønnede ”Dem, Vi Plejede At Være” fra 2021. Med overlegen træfsikkerhed og musikalsk originalitet, tages lytteren med på en meningsfuld pilgrimsrejse, hvor alle sider af følelsesregisteret kommer i spil. 

5/5 stjerner

Skulle jeg pege på én artist, der som få andre de seneste år har formået at udvide mit musikalske omfang, så er det Guldimund. Dem, Vi Plejede At Være fra 2021 er et værk som nok ikke behøver den store introduktion – hvilket dets tre Steppeulven-priser meget fint underbygger – hvorfor forventningerne også har været høje til det nye opfølgende album Jeg venter i lyset. Asger Nordtorp Pedersen, der står bag Guldimund, er om nogen en kunstner der ikke går på kompromis med den håndværksmæssige praksis, hvilket bidrager til at iscenesætte det gennemtrængende talent, der tydeligt kan spores gennem musikken og det album, vi nu dykker ned i.

Albummet udfolder sig i den melankolske ende af følelsesregisteret, ved åbningsnummeret ”Hvordan ser Gud ud?”. I et lydbillede fyldt med teatralske elementer, bringes fortællingen om en hverdagssituation i Nordtorps liv som skilsmissefar, hvor sønnen med uskyldighed i stemmen stiller spørgsmålet ’hvordan ser Gud ud?’. Musikken føres an af en tung kontrabas, mens trommer, klaver og blæsere bidrager til at give nummeret en fuldbyrdet og organisk helhed. Karakteristisk for Guldimund, får vi som lytter et nøje og detaljeret indblik i handlingens kulisse, hvor den informerende lyrik både fortæller om spildt suppe på teaktræsbordet og legetøj fra BR. 

Pladen består af ti numre, hvoraf tre af dem er udelukkende instrumentale, herunder ”Korsats for SSA+ sampler”, ”Orgel og saxofon” og ”Ouverture for træblæsere”. Førstnævnte byder på et kirkeligt og lagret vokalkor fremført af vokalisten Anja Backmann, mens ”Orgel og saxofon” og ”Ouverture for træblæsere” er nøjagtigt hvad titlerne antyder. Alle tjener de det samme formål om at give plads til lige at tage en pause, og reflektere over Nordtorps mange ord. 

Singleforløberen ”Det’ kun vigtigt, hvad det er” har kørt på repeat på min Spotify det sidste lange stykke tid, da det er et ovenud eminent nummer, hvis du spørger mig. De bevægende, elegante og opløftende strygere kombineret med Guldimunds ærlige lyrik om at give sig hen til forelskelsen, skaber en flot og velfortalt historie, hvor modløsheden erstattes af den solrige udsigt mod en ny begyndelse. 

De samme temaer kommer til udtryk i ”Møns Klint”, hvor en køretur til Møn bliver udgangspunktet for en kærlighedsfortælling om den første tid i et parforhold. Den flotte omkvædslinje »Du forærer mig din fremtid« bidrager til det lige dele velskrevne og morsomme tekstunivers, hvor Nordtorp lægger arm med alvoren, mens glæden ved nyforelskelsen tager over som den altoverskyggende semantik. 

”Forstår du?” og ”I har ikke valgt hinanden” tager ligeledes afsæt i ensartede tematikker, igen med et indblik i Nordtorps tilværelse som skilsmissefar. Kaster man et blik over teksten til ”Forstår du?”, er det måske svært at tro at der er tale om en sangtekst, da det i grunden mere føles som en transskribering af en juridisk rådgivningssamtale. Ikke desto mindre fungerer idéen, som på lydsiden har fået tildelt et jazzet touch, samt en længerevarende trompetsolo der fortjener sin hyldest. ”I har ikke valgt hinanden” tager sig ud i en balladeform, hvor tekstuniverset mest af alt går på Nordtorps betragtning af at se sit barn og sin kæreste opbygge en fortrolighed sammen. Utrolig vellykket historiefortælling, som til sidst kulminerer i en musikalsk glædesrus, hvor Guldimund placerer sig selv i en udkigspost, med vue over dem han holder allermest af.

Titelnummeret ”Jeg venter i lyset” byder på en kirkelig hverdagsfortælling, hvor Guldimund på opløftende og viseagtig facon synger om de lykkelige omgivelser han nu befinder sig i, ovenpå blå perioder med eksistentialistisk tankemylder. Nordtorps fortid som kirkesanger kommer her tydeligt til udtryk, når den lette tenorstemme uden nogen form for besvær indfanger selv de højeste toner. Dette gør sig også gældende på albumlukkeren ”Nu slipper du min hånd / Hymne for taknemmelighed”. Første halvdel af nummeret tager sig ud i en dybfølt balladeform, hvor lyrikken tager udgangspunkt i en inderlig betragtning af savnet. Anden halvdel kunne passende få selskab af rulletekster, da det formålstjenligt fungerer som en outro der elegant runder pladen af. 

Det er svært at finde superlativer nok til at tilkendegive begejstringen over dette album, så til sidst kan jeg kun slå fast, at Guldimund har begået endnu et mesterværk.