30 mar Frisk lige ud af Himlen med Niko Blonde
Foto: Frederik Monrad (Pressebillede)
Niko Blonde er tilbage og klar med sin første single i 2023; “Himlen & Helvede”, der markerer et nyt kapitel for den københavnske undergrundsstjerne.
“Himlen & Helvede” er titlen på den drømmende, nye single fra rapper og sanger Niko Blonde. Tematikken kredser om dualiteten mellem det gode, rene og lyse kontra det onde og mørke, i en kærlighedsrelation mellem engledatteren og djævledrengen, Niko Blonde. “Hun er frisk lige ud af Himlen, fortæl hvordan der var deroppe. Det ikk’ et sted jeg ender hen. Men Helvede er vel også godt nok“, lyder det fængende omkvæd, som er gennemgående for sangen og først synges halftime hvorefter niko switcher flowet op og dropper korsvarene i anden sekvens.
Niko Blonde spirede i 2020 ud af den københavnske undergrund med udgivelsen af sin EP Intet Signal, og senest med albummet Zenit fra 2022.
Med gennemtænkt lyrik, melodi og rap viser Niko Blonde, at han kan det hele og vækker nysgerrigheden til, hvad der ellers er i vente. Hør “Himlen & Helvede” lige her.