22 mar Flame Princess i japansk tegnefilmseventyr
Foto: Kat Gade (Pressebillede)
Norske Flame Princess er ude med sin trejde single, “Mei”. En laidback, drømmepop-ballade med karakter af neo-soul og R’n’b, og med lyrisk inspiration hentet af en bestemt japansk tegnefilmsfigur.
Jenny Jorde Lunde er navnet bag artisten, Flame Princess, som netop er aktuel med sin trejde single “Mei”. Sangen er fyldt med drømmende kor, bløde synthesizers og organiske elementer der får hele lydbilledet til at smelte flot sammen. Inspirationen er hentet af eksperimenterende, udtryksfulde kunstnere som Solange og Björk, hvilket man sagtens kan forstå, når man lytter til “Mei”.
Den japanske tegneseriefigur Mei, kender man fra filmen “Min Nabo Totoro” som den stædige, nysgerrige lillesøster, der ikke er bange for at udforske det ukendte. Sangen tager tekstligt udgangspunkt i Meis eventyrlige univers, beskriver hendes fantasifulde færd og leveres med fængende melodilinjer og silkeblød vokal. Lyt til “Mei” lige her.