14 mar En opfordring til at fortælle vor fædre sandheden

Foto: Guillermo Esquivel (Pressebillede)

I et nådesløst musikalsk landskab, bliver der skruet op for ærligheden og perspektivet. Duoen Alva deler ny single “One Last Name”, hvori følelserne til vor samfunds fædre bliver tydeliggjort.

Indie rock-duoen Alva sætter ord og lyd til hverdagens kriser og soundtracker et nutidigt ungdomsliv i København, hvor kammeraterne Mår og La Cour forsøger at finde mening i tilværelsen. Stemningen er en ung eksistentialisme i højt tempo, hvor venner er familien, hvor nattehimlen er høj og faldet ind i hverdagen nådesløs. Tekstuniverset svæver ind i både de gode og dårlige sider, der lidt for ofte følger med livet, når nattens frihedslykke uønsket afbrydes af hverdagens trædemølle. Fra de ekstatiske højder, du rammer i nattetimerne i venners lag til de selvkritiske, depressive tanker der flyder over dagen efter, når du græder ned i din frysepizza. Faldet ind i hverdagen er nådesløs – men med Alva ved din side, er fredagen lige om hjørnet igen.

I fredags var duoen ude med singlen “One Last Name” – første udslip fra EP’en; Male Friendships, der udkommer til maj. Sangen er en nådesløs indie basker, der kører afsted i fuld fart fra første øjeblik, og ikke tager foden af speederen før sangen ultimativt når sit klimaks. Støjende guitarer og insisterende trommer lægger fundamentet for vokalens historiefortælling, der er en opsang til fraværende fædre og tendensen til som mand at fralægge sig ansvar. Sangen leveres fra et personligt og ærligt perspektiv, hvor der synges direkte til faderen om hvordan de har svigtet, og reflekterer over forældrerollen som far i vores samfund. Forsanger Mår udtaler om singlen og fædre:

– Jeg kan knap nok nævne en person i min familie, der har haft en far, der har været tilstrækkeligt til stede, om det så er fysisk eller mentalt […] Selvom det er et ømt og personligt emne at tage op, mener jeg at det er vigtigt at tale om, da det desværre er et emne, jeg tror er meget relaterbart

På trods af det nærgående emne og den intime udlevering, er sangen dog ikke en følsom ballade, men hellere et brøl af frustration over situationen, og en måde at fortælle sin far – såvel som fædre generelt i vores samfund – at man er skuffet over dem. Grib skuffelsen og måske modet til en svær samtale med “One Last Name”, som kan høres lige her