30 mar Brodie Sessions præsenterer: Swan Lee
Foto: Søren Lynggaard (Pressebillede)
Brodie Sessions er nu klar med en helt unik koncertoplevelse; nemlig med bandet Swan Lee, som står lige på spring til at starte deres store Danmarksturné. Se koncerten her, som indeholder to nye numre og en gammel kending.
Swan Lee overraskede folket og fans’ne, da de sidste sommer udgav singlen “Heaven” og tidligere i år udkom med albummet The Garden. Med en koncertturné om hjørnet præsenterer Pernille Rosendahl, Emil Jørgensen og Jonas Struck til Brodie Sessions to nye singler fra albummet, The Garden: “Got Away With Murder”, “How Forgiveness Goes” og til slut klassikeren og storhittet “Love Will Keep You Warm”. Med sig har Swan Lee musiker og sangskriver Teitur, samt Caspar Hesselager og Ida Urd. Det historiske band er altså tilbage og står ligeså stærkt, som de altid har gjort.
Brodie Sessions er en dansk YouTube-kanal, der gik i luften i slutningen af 2019. Brodie Sessions skaber fællesskab om musik, kunst og arkitektur med en række live-sessions af højeste kvalitet.
Du kan opleve Brodie Sessions præsenterer: Swan Lee lige her. Nyd koncerten!