Brodie Sessions præsenterer: Nilüfer Yanya

Foto: Søren Lynggaard (Pressebillede)

Det danskskabte non-profit YouTube-format Brodie Sessions er tilbage, og har denne gang selvskab af den britiske musiker Nilüfer Yanya. Og som den sidste akt i 2022 blev året rundet af med manér.

Den britiske musiker Nilüfer Yanya, udgav sidste år sit anmelderroste album Painless. Og da hun i november 2022 gav koncert hos Brodie Sessions, havde hun udvalgt tre numre fra albummet, “Midnight Sun”, “The Dealer” og “Stabilise”. Armeret med sit band og disse tre sange, blev koncerten til en hjertevarmende optræden fyldt af nærvær og musikalsk ynde. Koncerten fungerede som en dynamisk session, hvor bandets synergi og Nilüfer Yanyas nærvær som altid blev fanget på de 16 mm kameraer som karakteriserer Brodie Sessions. Nilüfer Yanya leverede både en flot live præstation, men også en meget fin progression mellem de forskellige sange. En dybfølt start med “Midnight Sun” med dyb bas og tydelig emotionel vokal, som bevæger sig hen mod “The Dealer”. Et nummer som bringer et mere “dancy” udtryk med større instrument variation og en ny stemning til koncerten. Som til sidst så udvikler sig til “Stabilise” som tager Nilüfer Yanyas indiepop til et mere upbeat leje som er en flot afrunding af koncerten, der hele vejen har publikum i sin hule hånd.

Som sagt var Nilüfer Yanya en stærk slutning for Brodie Sessions 2022, og med en så flot afrunding kan man kun glæde sig til hvad fremtiden for Brodie Sessions kommer til at bringe.

Du kan lytte til Brodie Sessions præsenterer: Nilüfer Yanya og nyde koncerten, lige nedenfor.

Helena Holm-Gregersen
helenagregersen@bandsoftomorrow.com