Afslappet og ærligt R’n’b-udspil fra Wantate

Foto: Isabel Zarp (Pressebillede)

Wantate er navnet på den danske R&b-soulsanger og sangskriver, som netop er ude med den nye single “Say”; en tilbagelænet, velproduceret sang om at råde bod, på de fejl man har begået i en relation.

Københavnske Wantate, med rødder fra Uganda, har været aktiv på musikfronten i flere år, og har efterhånden en længere række singler, samt en Ep, med i repertoiret. Nu har sangeren smidt endnu en single på gaden, og sætter med sangen “Say”, ord på parforholdets vigtigste elementer; Kommunikation, ærlighed og evnen til at råde bod på de fejl man begår. Med ‘Say’ minder Wantate sig selv og lytteren om, at man altid skal udtrykke sine behov og følelser i de relationer, man er i.

Nummeret er både velskrevet og velproduceret af Wantate selv, og kan høres lige her.

Tags:
Elisa Lama
elisalama@bandsoftomorrow.com