7. år i træk: Gratis koncerter i Søndermarken!

Foto: Blæst // Malthe Ivarsson (Pressebillede)

Den københavnske festival Bloom har igen i år et væld af gratis koncerter på programmet! For syvende år i træk præsenterer festivalen om natur og videnskab en vildtvoksende buket af topforskere, krøllede hjerner, kunstnere og ikke mindst masser af musik. Du kan læse mere om dette års program i denne artikel.

Siden 2017 har Bloom gjort os klogere på universet, på verden og på os selv. En festival der ikke kun skiller sig ud ved at være gratis, men også på indholdsfronten. Bloom er nemlig ikke som andre festivaller. I Søndermarken mellem den 26.–28. maj er der nemlig sat tid af til refleksion og fordybelse i naturen og ikke mindst videnskaben. Som altid inviteres der til debatter, talks, kunst, litteratur, samtaler, musik og naturvandringer under åben himmel når Bloom festivalen igen i år springer ud.

Men vi er her jo for at tale om musikken, og dette års Bloom festival ligger ud med ingen ringere end den fabelagtige Guldimund. Den snart-album-aktuelle sanger og lyriker er ikke just blev forsømt på denne redaktion, og det er med god grund! Guldimund er en ægte musiker, i klassisk forstand. Han formår at tage sit syn på hverdagen og omdanne det til episke numre med stor lyrik og musikalitet involveret.

Derudover præsenterer Bloom festival, FABER og hendes elektropoppede melodier og sårbare vokal. Hun formidler følelser af kærlighed og sorg på sin helt egen måde, og er kendt for sine intense og nærværende sceneshows, og hendes kommende optræden i Søndermarken på dette års Bloom festival bliver ingen undtagelse. Hvis du er ny til den københavnske festival, og savner fokus på at blive blæst bagover og gemme dig selv væk i dansen. Jamen så frygt ej! Det sørger Aperly High nemlig for, når Søndermarken fyldes med lyden af ungdommelig kådhed og længslen efter de lange, lyse nætter. Her mødes elektronisk hyperpop og 00’er-æstetik i et teenage-notalgisk univers, der kanaliserer både nysgerrighed og søgen efter fast grund.

Derudover får du spritnye danske stjernespirer i Mona Moroni som gæster Bloom med forårsmelankoli og silkeblød pop, perfekt til en forårsaften under åben himmel. Mona Moroni var blandt VEGAs Udvalgte i begyndelsen af året og står nu på tærsklen til deres store gennembrud, og vil på Bloom forkæle os med musik fra deres helt friske EP.

Bloom festival kan også lokke med lidt internationalt lir. For eksempel keiyaA, som med sin selvproducerede, forførende og nytænkte RnB og psykedeliske soul bringer lidt af New York til Søndermarken.

Bloom festivalen løber som sagt over stablen den 26 maj og slutter den 28 maj, og du kan godt glæde dig til den 13. april, hvor det fulde program offentliggøres. Men indtil da kan du glæde dig over de fremhævede acts ovenfor og se det annoncerede program lige neden for.

Foreløbigt Line Up:

Fredag:
Faber
Guldimund
DJ Malte Sanggaard

Lørdag:
Mona Moroni
Aperly High
keiyaA
George Riley
DJ Cirkeline

Søndag:
Sofie Birch

Helena Holm-Gregersen
helenagregersen@bandsoftomorrow.com