23 mar 10 hurtige til… Resa Saffa Park
Foto: Helge Brekke (Pressebillede)
I morgen udkommer Resa Saffa Park med sin EP, Madness. Let me in!, En EP som skildrer frustrationen og glæden på rejsen til et trygt selvbillede i relationer med karreire og kærlighed. En ærlig og dybdegående EP som finder sin genre i krydsfeltet mellem grunge, jazz og RnB. Vi har i den forbindelse stillet hende 10 hurtige spørgsmål omkring karrieren og tilblivelsen af morgendagens EP.
Den unge sanger og sangskriver Resa Saffa Park udforsker udfordringerne der ligger i ungdommen. Den irrationelle kærlighed, og læren i at acceptere den indre stræben efter at være den bedste udgave af sig selv, og det voldsomme behov for at blive forstået i et enormt magtvanvid. Sangerinden er født i Dubai, og har de seneste tre år arbejdet med propeller studios i Oslo, og er i den tid blevet sammenlignet med legender som Dido og Portishead. Resa Saffa Park har til sit kartotek kunnet tilføje åbningssang til sidste sæson af Netflix hittet Ragnarok. Den talentfulde sangerinde er altså i morgen klar med sin nye EP Madness. Let me in! og uden videre vil vi give ordet til Resa Saffa Park selv.
Min musik er…
– en refleksion og en slags spejling af de følelser, jeg har, der kommer frem i ord og melodier.
Jeg begyndte at lave musik fordi…
– jeg var nødt til det. Det har føltes som en trang helt siden jeg var lille.
Jeg finder inspiration i…
– Mennesker stort set. Det menneskelige mentale liv mest af alt. I praksis vil det være fra samtaler, egne tankestrømmer, bøger, ansigtsudtryk fra mennesker jeg går forbi på gaden, noget kunst, podcasts, dokumentarer og selvfølgelig anden musik, men jeg henter mest inspiration fra klassisk og jazz rent følelsesmæssigt frem for pop sange.
Det vigtigste for mig, når jeg laver musik, er…
– at skrive i den retning, jeg selv føler, og ikke fokusere på, at andre mennesker kan lide det. For hvis man modererer sig for et hav af forskellige meninger vil man blive udmattet og aldrig egentlig ramme et ærligt punkt. Det betyder ikke, at jeg ikke samarbejder eller tager imod feedback fra folk, jeg stoler på, men jeg skal altid lytte til min egen mavefornemmelse og prioritere den. Det er vigtigt at lytte til egne tanker og jeg tror, først man formår at skabe noget eget, hvis man tør at stå ved noget man nødvendigvis ikke umiddelbart forstår. Jeg er overbevist om, at toner og melodier er skildringer og direkte refleksioner af forskellige følelser, så hvis en tone er en dråbe, vil en sang være en stor bølge, der skyller ind over et hav, og alle har forskellige bølger i forskellige retninger, og den er meget smuk at kunne være helt ærlig og “ren” i den skabelse, fordi man så gerne vil kende sig selv og sit publikum bedre.
Det sejeste sted, jeg kunne forestille mig, at spille med min nye EP…
– er måske på The Jazz Cafe i London. Olivia Dean spillede der for ikke så længe siden, og det så så intimt ud, men stort og klassisk og vintage-look.
Om Madness. Let me in! ville folk blive overrasket over at vide…
– at jeg udviklede en demo-sketch til den på en cafe i Oslo, hvor jeg optog vokal på mobiltelefonen på toilettet. Meget meget lavt.
En sang på albummet, som fortjener et ekstra lyt, er…
– “When your World Turns” Fordi den er relativt uptempo og energisk, men bærer et større budskab.
Historien bag EP’ens titel er…
– Jeg har skrevet en EP om min indre stræben, en stræben efter at være den bedste udgave af mig selv og mit voldsomme behov for at blive forstået, i et enormt vanvid af energi. Musikindustriens galskab, de snedige evner hos mænd, jeg har elsket, og indgangen til et selvsikkert selvbillede. Jeg hader det alt sammen, men jeg vil gerne lukkes ind i det!
Når man lytter til min EP, skal man…
– lytte som man vil.
