02 feb Weyes Blood – Store VEGA

Foto: Thomas Rungstrøm
Venue: Store VEGA
Dato: 1. februar 2023

Den talentfulde indie-crooner med den varme stemme viste onsdag aften Store Vega hvordan det skal gøres, med en optræden, der både var sammenhængende og af høj musikalsk formåen

5/5 stjerner

Weyes Blood (udtales “wise”), hvis borgelige navn er Natalie Merring, er en interessant størrelse i nutidig musik. På den ene side bringer musikken en tilbage til kammerpoppens storhed i 60’erne og 70’erne – på den anden side er lyddesignet tydeligvis ikke fra den tid. For slet ikke at tale om tematikkerne, der tydeligt er optaget af den amerikanske samtid – med alt den forvirring og voldsomhed det indebærer. 
Så er der jo også Merrings sangskrivningstalent og ikke mindst hendes stemme. Men det kommer vi tilbage til. 

Denne originale blanding har gjort Weyes Blood til en af de allermest anmelderroste kunstnere indenfor genren. Det er i den grad blevet omsat til lyttere, hvilket kunne mærkes i det udsolgte Store Vega, der spændt stod stimlet sammen i den ikoniske sal. 
Scenen var dækket i stearinlys, vist nok af den falske slags, og mørke varme farver, hvilket gjorde det ekstra iøjnefaldende, da den høje californier gik på scenen klædt udelukkende i en klar hvid kjole. Natalie Merring var flankeret af et klassisk setup med bas, trommer og (ofte slide) guitar, foruden en håndfuld synthesizere, et klaver og en trigger – hvilket sammen med de flerstemmige korharmonier var de mest fremtrædende elementer under aftenen. 

I midten af dette yderst velspillende backing band, var den “elveragtige” Merring, der med hendes utrolig flotte og vibratoklangende contralto, altså en dybere liggende kvindelig vokal, havde én i sin hule hånd fra start til slut. Her blev sangene fra de to sidste plader And in the Darkness, Hearts Aglow fra sidste år og Titanic Rising fra 2019 fremført på ekspressiv vis – men samtidig med den største lethed. Derudover bød koncerten på flere cinematiske indslag. 

Som f.eks da Natalie Merrins hvide kjole blev brugt som lærred, og der iøvrigt blev kastet hvide blomster ud til publikum, under fremførelsen af sangen “Movies” – et af aftenens absolutte højdepunkter. Eller da den utroligt rørende “God Turn Me into a Flower” fra den seneste plade, blev akkompagnieret af arkivfoto fra de sidste 50-60 år i amerikansk historie – et af de mere tankevækkende øjeblikke koncerten havde at byde på. 

Natalie Merring havde aftenen igennem god kontakt med publikum samt en naturlig karisma, der gjorde det følelsesmæssige drama, som i den grad karakteriserer Weyes Bloods musik, tilgængeligt i stedet for overvældende. Samtidig var der tale om den ene interessante melodi efter den anden; melodier med en indbygget dramaturgi, der nemt drager én ind i det tematiske univers. Melodier og sange, der live omsættes til noget, som minder én om veludført musikteater. Det er med andre ord enormt godt kommunikeret.

At dømme efter publikummet i Store Vega taler Natalie Merrings musik også til folk i alle aldre og med alle køn. Måske er det fordi, hendes musik så dygtigt sætter både ord på vanviddet, giver plads til sorgen og starter en form for helingsprocess. Måske er det fordi, hun har en af de stemmer, der kun kommer én gang per generation. Uanset hvad så er Weyes Blood noget helt særligt, som i den grad fortjener det fremmøde og den entusiasme, de blev mødt med onsdag aften i den klassiske sal på Vesterbro. 

– Skrevet af Emil Weis Brix