06 feb Ugens Upcoming – Hazlett

Foto: Hazlett // Olof Grind (Pressebillede)

Albummet Bloom Mountain, som havde release i midten af januar, har allerede vundet mange hjerter i indie/folk samfundet. Det detaljefyldte, drømmende album har nu sikret den australske Hazlett en plads som denne Ugens Upcoming.

Man får et indtryk af perfektionisme, nostalgi og hjertesorg gennem det nye album Bloom Mountain af den svensk-bosatte, australsk-fødte Hazlett. Albummet, som bevæger sig med en svævende og drømmenende karakter, har tracket “Hesitate” som fokus-punkt. Den smukke sang, som har tyske OSKA med som underlæggende vokal, har fået en selvlavet musikvideo, som omfavner de melodiske temaer vidunderligt, og viser en brilliant skildring af kunstnernes forskellige positioner i forhold til sangen.

Et velkomponeret melodisk samarbejde, som giver sangen en helt speciel nostalgisk og ambient romantisk stemning. Sangen suger lytteren ind i en trancelignende tilstand, et sted mellem drøm og bevidsthed.

Om sangen og samarbejdet siger Hazlett:

– Jeg har altid været lidt forsigtig med duetter. Jeg tror de kan opfattes som cheesy og påtvunget. Men i og med dette album i sin helhed danser mellem mine egne minder og røde tråde for andre mennesker at trække i, følte jeg det skulle bruge en anden synsvinkel der ikke bare er mig. Jeg ville ikke have en ‘din tur, min tur’- duet hvor man synger for hinanden. Jeg ville hellere have sang hvor to personer reflekterer over sine egne private minder, da man der får et glemt af hvor ens vi faktisk alle er, både i tanker og følelser. Oprigtigheden og nærværet i OSKAs stemme var perfekt til dette. Sangen skal afspejle de underliggende temaer i albummet såsom; ‘Du beretter din historie og jeg beretter min, og så må vi se hvor vi kan relatere langs vejen.

Du kan komme tættere på den autentiske, poetiske multi-musiker herunder:

Hvem er Hazlett?

– En skytte med månetegnet vædder og ascendanten i vægten… Desuden fra Australien, men flyttede til Sverige for at skrive musik.

Hvordan vil du beskrive din musik?

– Ballroom Indie Folk.

Hvordan startede du?

– Da jeg var otte. Hvis vi ville have musik i skolen, skulle vi til et møde med lærerne. Man kom ind, de kiggede op og ned af en og så udvalgte de derfra et instrument. Jeg fik trompeten.

Kan du fortælle lidt om din sangskrivningsproces?

– Jeg går igennem store forbandelser af skriveblokader og korte udbrud af kreativt flow. Det stresser mig, fordi jeg aldrig er sikker på hvor længe det vil vare, men det er en distinkt følelse jeg har formået at identificere. En ting jeg ved, er at det typisk falder sammen med et specifikt sted eller sceneri, på det seneste har det været siddende ved mit vindue og skrive om natten.

Hvilke musikere har haft den største indflydelse på din lyd?

– Jeg ser det som tre forskellige typer indflydelser. En der var et ‘moment’, en jeg valgte, og en jeg voksede op med. Mit ‘moment’, var da jeg var 14 og så Kings of Leon optræde med “Day Old Blues” til en festival. Den jeg valgte, var at blive forelsket i Bon Ivers For Emma Forever Ago. Og den jeg voksede op med, var min mor der lyttede til Bruce Springsteens Nebraska på repeat.

Hvad er der på pladeafspilleren lige nu?

– Jeg har en playliste på rotation der hedder LONGWALKS, til når jeg bogstaveligt talt tager på lange gåture. Min top fem lige nu er: “Some Italian Mountain” af Sophie May, “Hospital Beach” af Cottonwood Firing Squad, “Oysters In My Pocket” af Royel Otis, “Stop Worry!” af MIKE and Sister Nancy og “Surface Tension” af Genevive Stokes.

Hvad er du i gang med lige nu (på musikfronten)?

– Prøver virkelig at holde fast i det kreative flow jeg har i lejligheds-vinduet i øjeblikket. Finde ud af hvilken retning det næste parti musik skal gå, MEN samtidig prøve at skrue lidt ned for tempoet og nyde release af det nuværende album BLOOM MOUNTAIN og ikke komme for langt frem i skoen.

Hvad er drømmen?

– Jeg plejede at diskutere dette med en ven, som fortalte mig at jeg skulle skyde efter stjernerne, hvilket jeg bestemt også gør, bare rolig, men realistisk set tror jeg drømmen bare skulle være at leve af min musik. Mad på bordet, regninger betalt og alt ovenpå det er bare sovs. Jeg tager noget tid her og der og fantaserer om det simple liv i en hytte på bakken af en vingård dog i midten af et travlt turné-år

Hvis du skulle vælge en af dine sange folk skulle lytte til – hvilken skulle det så være?

– For mig er det “Please Don’t Be”.. Da jeg skrev albummet var det lidt et rod. Der var ikke nogen klar retning indtil jeg faldt ind i “Please Don’t Be”. Derfra begyndte de andre sange på albummet at låne fra den. Synth pad lyde, bestemte ord, følelser. Hvis albummet var et solsystem, så ville “Please Don’t Be” bestemt være solen som alt sværmer sig omkring.

Hvis din musik var en drink, hvilken ville det så være?

– Jeg ville mene det var en kop kaffe der var blevet lavet derhjemme. Du ved stadig ikke præcist hvad du laver, og den smager en lille smule anderledes hver gang. Men den får en bestemt følelse, fordi man ved man har lavet den selv. Det er formegentlig også i en kop som har en eller anden sentimental værdi som ikke helt kan udpeges, men du bliver stadig små-irriteret når andre i huset gør brug af den.