24 feb UGENS UIMODSTÅELIGE // Uge 8
Foto: I Sky // PR
UGENS UIMODSTÅELIGE er stedet, hvor du kan finde optænding til dansegulvet og danne dig et overblik over, hvad der rører sig herhjemme, men også udenfor vores lille land. Vi har skrevet en lille smule om vores tre yndlingsnumre fra denne uge, og så kan du også gå på opdagelse i, hvad der ellers er blevet tilføjet til vores ugentlige playliste.
Freddy Madson – “Blue Rain“
Freddy Madson er fortællingen om en ung mand der, trods følelsen af at være usårlig med sin guitar i sine hænder, blev slået ud af sin egen selvtillid og usikkerhed, brudte løfter og mistillid. Pladekontrakten – drømmen han havde skrevet under på med et stort dansk pladeselskab – blev revet itu. Han stod efterladt og alene, trak stikket og måtte sætte musikken på pause, for at få den nødvendige ro der skulle til for at bearbejde sit sind og komme helskindet ud på den anden side. Han udtaler:
– Det er enormt bittersødt for mig at lave musik. På den ene side er den mit et og alt og på den anden, vækker den følelser af frustration, afmagt og ensomhed. “Blue Rain” er billedet på alle de følelser, men også beviset på at musikken er min vigtigste terapeut. Da de store klaverakkorder ramte mig, ledte de mig på rette kurs; mod melodien, ordene og en særlig styrke, jeg håber også vil ramme dem der lytter til den.
Første hus – “Printet i dit kød”
Med en tydelig reference til 80’ernes trommemaskiner og guitarsoloer, inviterer Første Hus dig ind i et intimt øjeblik. Den nye single er baseret på minder fra forelskelsens begyndelse, nostalgi der sidder fast, romantik og længsel. På både skæv og melodisk vis forsøger Første Hus at blande et poppet udtryk med sensualitet og nerve på denne sentimentale kærlighedsbasker. “Printet i dit kød” er anden single fra Første Hus’ kommende debut-Ep.
I Sky – “Føles Som Dig”
I Sky er netop ude med singlen “Føles Som Dig”, som drager lytteren med ind i mørket, hvor alle sanser er lysvågne. Hænder griber ud, blikke flakker og regnens dråber strejfer blidt huden. Men tankerne er et helt andet sted. For når øjne mødes og huden røres, vækkes minder til live. “Føles Som Dig” sætter ord på de følelser, der opstår, når længslen efter en genkendelig berøring overskygger alle andre indtryk. Singlen er duoens fjerde i rækken, og er forløber for debut-Ep’en: Øjeblik, som er ude til foråret.
Også tilføjet til playlisten:
Evigby – “Skejs Kejser“
Josef Slunge – “Imorgen“
Josie Amadonna – “Spice”
Kindmodkind – “Detaljen“
KNÆGT – “Herslev“
Lamin – “RTW“
Life of a busker – “Human”
MAS – “Dårlig Vane”
Myla Hart – “Lethal Toxic“
New Kids – “The World”
Northern assembly – “Choir in Hand“
ODESZA – “Hopeful“
ODIN x Bjørn Berge – “I Guess I Should Get Going“
Peri Winkle – “Ouroboros”
Reveal Party – “My Boy, pt.2″
Select Captain – “I Want You“
Smugler – “Maskeraden“
Svea S – “Hey Far”
TERESE – “Kun Dig“
The Jerryz – “UBELEJLIGT“
The national – “New Order T-Shirt“
Toby Ernest – “Give It Up“