10 feb Ugens Vigtigste Albumudgivelser // Uge 6
Foto: The Jordan // Josinematography (Pressebillede)
Her er vores guide til denne uges vigtigste albumudgivelser. Vi har forsøgt at finde noget, der både passer til en festlig weekend såvel som en hyggelig dag på sofaen. Denne gang har vi fundet fem forskellige albums, som strækker sig fra kommende verdensstjerner til indierockbands, til hallucinerende og drømmende pop. Læs med og fang noget ny lyd blandt vores favoritter.
The Jordan – Nowhere Near the Sky
Sidste år kom The Jordan frem ud af ingenting. Hendes debut-nummer “You Don’t Even Know Me” overgik en million streams og havde allerede stemmen, balancen og klassen af en mange-års-erfaren artist. Dog stod her en nykommer, hvis selvsikkerhed har banet vejen for at musikken kan få lov at tale for sig selv. Med en minimalistisk tilstedeværelse på sociale medier og meget begrænsede mængder baggrundsinformationer, var kunstneren en komplet anonym karakter. Lige indtil udgivelsen af sin tredje single “The Room”, som hun udgav sammen med hele identiten bag kunstneren med det borgerlige navn: Caroline van der Leeuw.
Hver release fra The Jordan har indeholdt en modig genopfindelse af kunstneren, som blandet et mørkt og cinematisk pop lydbillede, understøttet af lyriske sårbarheder og en assertiv ny hensigtserklæring. Hendes absolutte power fortsætter hele vejen gennem det nye album Nowhere Near the Sky, som er et af de album der absolut skal høres, hvis man kan lide ærlig, kraftfuld og Bond-like hjerterungende musik.
Aperly High – Cat’s-paw
Aperly High består af producer og sanger Albert Aagaard Hertz, som laver alternativ pop fyldt med eftertragtelse og fejring af ekstremerne i følelses-spektret. Musikken er både tematisk og melodisk forbundet med ungdom – den måde følelser føles, når man mærker dem for første gang, og den måde tid trækker og ændrer i måden hvorpå man føler. Alt fra første kærlighed til første knuste hjerte. Det er til teenagere, så de ikke føler sig alene; og til voksne, så de husker på, hvad følelser egentlig er.
Fra de første sekunder af albummets åbnings-track “Work Gel”, opdager man et futuristisk lydbillede, som giver associationer til et band som Blink-182. Her sættes scenen for lydlandskabet i albummet, som bevæger sig ind og ud af forskellige stilarter, skæve referencer og et sonisk univers hvor de melodiske tendenser fra pop-punk bliver blendet sammen med en legende rytmik og tekstur typisk forbundet med avant-garde elektronisk musik. Fra albummets start til albummets slutning, bliver man kastet gennem den her blanding af en melodisk umiddelbarhed, komplekse modulationer og produktions-teknikker, som kan give mening for både de nørdede og casual lyttere.
Andy Shauf – Norm
Andy Shauf laver albums der udfolder sig som fiktions-fortællinger, fyldt med farverige karakterer, fine detaljer og en ryg emotionel dybde. På det nye album Norm, bryder han dog en smule med den gængse metode, og har denne gang dekonstrueret og omformet den stil, der ellers har givet kunstneren megen ros. I Norm møder man en endnu bredere og mindre transparent form for story-telling, med flere indviklede og fintformede lag og perspektiver, som udfordrer kunstneren til at finde fodfæste i den nye retning. Gennem en musikalsk vandretur i et jazz-fyldt romantisk ballade-landskab, er historierne blevet mere dunkle og mystiske, og har en mere foruroligende og melankolsk undertone.
Et smukt album, hvis musikalske overlegenhed og mystik gennemborer sig ind i hvert eneste ord, som sammen bliver til vidunderlige fortællinger.
Arina Mai – Finally Home (EP)
Arina Mai er historien om, hvordan forskellige livsændrende begivenheder i ungdomsårene førte hende ud i et mentalt mørke, hvor de psykiatriske diagnoser omtrent stod i kø og efterlod hende i et følelsesvirvar af blandt andet svigt, sorg, skam og skyld. Hun tilskriver Gud og en åndelig sjælerejse den ultimative årsag til, at hun har genvundet troen på sig selv. At det slet og ret er hendes stærke kristne tro, der har vist sig – for hende – at være tusind gange mere effektiv end 16 psykologer, psykofarmaka og indlæggelser.
Men er det så en EP, der kun taler til dem, der er superfans af Gud og Jesus? Nej. Faktisk nævnes hverken Gud, Jesus eller Biblen med et eneste ord. Arina Mai er netop ikke forklædt forkynder og ønsker ikke at trække noget ned over hovedet på dem, der lytter. Den eneste tro, hun inderligt ønsker at inspirere til, er troen på sig selv og egne værdier.
Kelela – Raven
Kelela har noget nyt at sige – eller nærmere; nye måder at udtrykke hvad folk egentlig tænker, men for ofte ikke tør sige. I det nye album RAVEN opfordrer sangerinden lytterne til at gå et skridt dybere ind i sig selv. Sårbarhed og radikal overgivelse er ofte teltstængerne i kærlighed og romantik. Dette er blevet en overbevisning for Kelela, som er mere end klar til at uddybe dette i en musikalsk facon til hendes ivrige publikum.
På albummet oscillerer sangerinden mellem aspekter af improviseret jazz, det pulserende tempo af EDM og åbenheden bag traditionel RnB. Mange af albummets numre bløder ind i hinanden, og giver et sammenhængende mix der flyder rundt i de forskellige terræner i dansemusik. Fra den disede atmosfære i “Fooley” to de legende breakbeats i “Happy Ending” forbliver Kelela adaptiv, men stadig kommanderende i de forskellige musikalske landskaber
Tjek også disse udgivelser ud:
Tabloid – Open Mind
Nära Döden – Slänger ingenting
The Deadly Sons – Common Love
Det Indre Marked – Den Tikkende Sol
The Awesome Welles – Secular Age
Tomas Høffding – Tro Håb Angst & Kærlighed
Utlandet – Grandfather of Yucca