23 feb shame – Food for Worms

Foto: PR
Label: Playground Music
Udgivelsesdato: 24. februar 2023

Food for Worms vil få dine kedelige, regnfulde februar dage til at eksplodere af energi og en hungrende efter at leve igen.

5/5 stjerner

Det er sjældent, at mine hår på armene rejser sig efter første gennemlytning af et album. Food for Worms kastede mig hovedkulds ud i en genforelskelse af det britiske band shame.
Det nye album er det tredje i rækken og dermed en efterfølger på corona albummet Drunk Tank Pink, der fik en lidt lunken modtagelse af anmelderne i 2021. Det var derfor spændende, om shame kunne levere en anmelder darling, som de gjorder med deres debutalbum Songs of Praise i 2018. Bandet har længe været lillebroderen til irske Fontaines DC’s store succes, men måske kan dette ændre sig med deres nye udgivelse.

Et brutalt og ærligt tekstunivers gennemsyrer albummet fra første linje. Bandet udtaler selv, at de har fundet inspiration i de skarpe og ukompliceret tekster fra Lou Reed. Det kan mærkes på den første sang “Fingers of Steel”, som starter som en melodisk indgang til albummet. Første gang Charlie Steens skarpe stemme flyver ud af højtaleren, rammer budskabet som en kniv:

– You’re complaining a lot – About the things that you got given

Albummet dvæler ikke ved de typiske frustrationer omkring kærlighed eller ungdomskvaler. Bandet er modnet som en god vin og har derfor vendt blikket udad. Flere af sangene handler om venskaber og udviklingen i dem selv. “Fingers of Steel” udtrykker den klare frustration, man kan have med en relation, hvorimod “Adderall” dykker dybt ind i den opgivelse og håbløshed, man kan opleve ved at miste nogen til afhængighed: 

– (Adderall) it gets you through the day …. (Adderall), your parents really miss you

De smukke og ubarmhjertige lyriske linjer er akkompagneret med et mere roligt og inderligt instrumentalt shame, som gør, at man føler budskabet helt ind i knoglerne. 

“Adderall” er en sang, hvor tempoet er roligere end ellers, de følsomme passager bliver dog stadigvæk afbrudt af hårde guitar riffs og en lettere råbende vokal. Den fjerde sang ender i en eksplosion af frustrationer, som river lytteren ud af dagligdagstumulten og ind i et følsomt kammer. Nummerets outtro afspejler dette, hvor lyden af instrumenter, der stilles fra sig og efterlades, ebber af håbløshed. 

“Orchid”, som følger efter,  er noget atypisk med sin halvakustiske guitarintro, tamburin, skæve klavertoner og rolige vokal, der b.la. synger:

– I want you back to me

Det sjette nummer kan skabe fællessang på de mørke, ølplasket koncertgulve, imens koncertgængeren sender en kærlig tanke til sin tabte kærlighed. 

Efter de varme og rolige numre, vender de energifulde engelske musikere tilbage på “The Fall of Paul”, her er der hovedrystende guitarintroer, larmende distorted vokaler og opbyggende klimakser, der kun kan ende ud i moshpits.

Denne kreative udfoldelse står kun i favør til shame, som således får skabt et album, der hele tiden overrasker. 

Det er fængende, hvordan bandet har brugt de forskellige medlemmers vokaler. I en sang som “Adderall” bruger de koret som messende mumlen, der spytter ordet Adderall ud. Det afspejler konsekvensen af stoffet – individet bliver fjernt fra sig selv. Hvorimod i “Yankees” hiver koret lytteren ind på et stadium, hvor det eneste mål er at skråle højere end sidemanden. Fællesskabet skabes i en eksplosion af individets følelser. 

Da den sidste sang på albummet, “All the People”, begynder at spinne, føles kroppen udtømt for energi samtidig brusende af indtryk. shame nynner derfor lytteren til ro med Charlie Steens vokal, som ligger forrest i lydbilledet. Han giver os det sidste gode råd: 

– All the people, you gonna meet – don’t you throw it all away – because you can’t love yourself

Det eneste, som er tilbage at gøre, er at lægge sig ned på gulvtæppet og bare glemme de sidste kolde vinterdage, imens man siger farvel til et velproduceret og gennemført album. 

shame’s nye album viser, at de fortjener at have succes som Fontaines DC. Jeg håber derfor, at du er på vej ind på Store Vegas hjemmeside for at bestille din billet til Shame’s koncert d. 1 April. Det kan kun blive voldsomt, medrivende og skubbende.   

Lyt til det nye album her