08 feb One Nice EP fra One Nice Boi
Foto: Torur Gardshorn (Pressebillede)
22-årige Emil Sebastian Birch, bedre kendt som One Nice Boi, har altid mange jern i ilden. Som sangskriver, instrumentalist og producer for utallige artister er der meget at lave, og med en generel frygt for at misse noget, hører refleksion og sund alenetid til sjældenhederne. Det afføder irrationelle problemer og coping-mekanismer.
One Nice Boi er nu ude med sin debut-EP Untreated. Med poetiske, lyriske virkemidler, bringer multitalentet emner til overfladen som skam, utroskab, samtykke og overtækningens overtænkning. Den nye EP har til formål at adressere nogle af de ting, man som ung og usikker mand, kan have svært ved at finde hoved og hale i, og at få taget tilløb til at få hjælp. Det er emner, Birch selv har følt skam ved at tale om, og formålet er derfor gennem ærlighed at forsøge at aftabuisere det skamfulde.
Igennem EP’en byder One Nice Boi på mange forskellige lydbilleder, og bruger kreative ultra-præcise produktionsteknikker til at fremhæve de spændende musikalske elementer. Sangene har en gennemgående heftig bas, som skaber geniale grooves og gør alle sangene til dynamiske oplevelser. De store bas-gange bliver typisk understøttet af stærkt teksturerede synthesizers og en altid legende manipuleret auto-tune.
Idéen til EP’en opstod, da One Nice Boi blev tilbudt at skrive og komponere soundtracket til Johannes Guttorms kortfilm: Dagen Derpå, der handler om sex uden samtykke. Filmens temasang “Når Jeg Ser På Dig” blev hurtigt født, og kort efter fulgte EP’ens resterende 3 sange med lige så tunge tematikker.
Der bliver trukket i flere forskellige genrer, mens gennemtrængende er fusionen af hiphop & soul, med store inspirationskilder som 070 Shake, James Blake, og 6LACK. Dog er der gennem EP’en flere referencer og musikalske bevægelser afstøbt af et klassisk udtryk man kan høre i eksempelvis Chopin og Liszt.
Et super fedt album, der holder et energisk musikalsk udtryk, trods de dybt seriøse emner der omtales. EP’en kan høres her