03 feb Nomineringer og ny single – Elo Kay baner sin egen vej
Foto: Yoyandry Gonzalez (Pressebillede)
Det engelskproget blændende hip-hop talent, Elo Kay, som er kendt i miljøet for at tale åbent om mental sundhed, et emne der ellers ikke bliver berørt så meget i hiphop-verdenen, har nu fået mere anerkendelse.
Med hans stilsikre produktioner udfolder Elo Kay sit indre følelsesliv i fortællinger om identitet, tilhørsforhold og racisme. Igennem sit samfundsbevidste rap, bliver det hurtigt synligt, at han har noget på hjerte.
Hans mange budskaber kommer hurtigt til syne i hans lyriske-, såvel som visuelle univers, og bliver fremhævet i videoen til “Kevin’s Gold”, som netop er er blevet nomineret til hele to priser til Machester Film Festival – under kategorierne ‘Music video’ og ‘Experimental’.
Ovenpå successen af “Kevin’s Gold” udgiver den danske rapper nu sin nyeste single “When in Spain”. Tracket er sprængfyldt med energi, og viser en fantastisk side frem af Elo Kay, som bruger denne single til at markere startskuddet til et nyt kapitel i både kunstnerens musik og artistvirke. Nummeret starter ud med høj energi og en ben-hård 808-sammensætning, som giver rigeligt med plads til rapperen. Pladsen bliver udnyttet fantastisk, med geniale lyriske vendinger leveret over et kreativt og legende flow, som sagtens kan spille op til niveauet på international plan.
Tracket indkapsler følelsen af magtesløshed, men på samme tid at finde ro i det man ikke selv har kontrol over og have tiltro til at det bliver ‘alright’.
Det fede track kan tjekkes ud her