17 feb Når Amor vender ryggen til kærlighed
Foto: Frederike Wetzels (Pressebillede)
Cupid Girl hopper hovedspring ned i et indie-landskab med store følelser og stort mod. Hun udforsker romantikkens mere skyggede sider, og fyldt med energi tager hun en satirisk vinkel på kærlighedens spildte arbejde.
Efter utallige timer i studiet i Oslo, møder Cupid Girl 2023 med en masse ny musik, større og mere catchy end set før. Her udforsker hun emner som ensomhed og frustrationer i et forhold, og samtidig det smukke ved at finde sig selv, når man tør åbne op og elske mennesker igen.
Sangerinden er i dag ude med den første single “America Girl” fra en kommende EP. Sangen formidler en introspektiv rejse af at blive forelsket, hvor ‘let’s leave now to America, girl’ kan fortolkes som en metafor for at springe ud i at skulle åbne op for kærlighed igen. Hvad nu hvis vi bare smuttede fra det her sted, og tog et helt nyt sted hen? En drøm om en ny begyndelse. Sangen dvæler af spøgelser fra gamle kærligheds-traumer, som bliver udfordret af modet til at tage springet ud i noget risikabelt og skræmmende nyt.
Den følelse man har i begyndelsen, med at man kan overkomme og besejre alt, er en midlertidig tankegang, hvor man prøver at gemme de emotionelle utilgængelige mønstre der gemmer sig under overfladen. Når man forelsker sig, mister man ofte en lille del af sig selv – og sandheden, som vi prøver at gemme for os selv, har altid en måde at fange os igen.
En fed poppet og storladet single med en rocket undertone og masser af budskaber i ærmet – tjek den ud her.