09 feb Ideal Bar byder på Rebebe – ingen filter; ingen censur.
Foto: Mikaela Grogan (Pressebillede)
Der er budt på algorytme-fjendsk, nytænkende musik uden filter og censur til at lægge Ideal Bar ned. Den opmærksomhedsdragende Rebebe spiller koncert i maj 2023.
Det danske alt-pop talent Rebebe rider på bølgen af sit release af debut-EP’en What Are You Into, og annoncerer nu koncert på Ideal Bar den anden maj.
Det står klart fra første syn af coveret til EP’en, at her er en artist, som kræver din opmærksomhed. Med en simpel streg prydes den ellers mat-gule baggrundsfarve af en selv-stimulerende illustration–tegnet af Rebebe selv.
Rebebes stemme bider sig, fra første strofe i EP’en, fast. Den er nærmest provokerende fuld af nærvær, insisterende og hektisk levende med sine uventede intonationer, konstant skiftende mellem selvsikker power og angstfuld vibrato. Med tekster grebet ud af virkeligheden, sætter Rebebe på EP’en ord på sit eget liv; alt der falder hende ind, det hun ser, møder og observerer.
Om det fængende afslutningsnummer på EP’en “Want Out”, forklarer Rebebe selv:
– Sangen handler delvist om at væmme sig ved sin krop og om væmmelsen ved sin egen tankegang omkring sin krop, seksualitet og fertilitet
EP’en har bragt meget opmærksomhed med sig, og lægger op til et brag af et liveshow på Ideal Bar – Du kan finde billetter her