GRO er sejere end din ex

Foto: Mads Kinnerup (Pressebillede)

Sangerinde og producer GRO er ude med titelnummeret fra hendes kommende album “Better Be Yours”. Et album, som er skrevet under ret særlige omstændigheder. Nemlig i samarbejde med ekskæresten, i tiden efter deres breakup. Man kan tilsyneladende godt være produktiv efter et break-up, og det er imponerende i sig selv, at de to sangskrivere har arbejdet sammen i den svære tid.

Nu er det snart valentinsdag; dagen vi elsker og hader på samme tid. Ligeså lyserødt det kan føles at hylde kærligheden, ligeså smertefuldt kan det være. Især hvis kærligheden er slut, og man er efterladt med et tomrum. Det tomrum udfylder GRO med singlen “Better Be Yours” og hylder derved flere aspekter af kærlighedsrelationen. “Better Be Yours” er med sine ravede synthesizere, acid-bas og melodiøse vokal en klubbet kærlighedsang, der handler om parforholdets op- og nedture. GRO og hendes ex, Mads, fortæller selv om sangen:

“Better Be Yours” handler om at turde tro på kærligheden, også selvom den mange gange har fået tæsk, og man er blevet såret. Det er helt naturligt at have perioder, hvor det går mindre godt i et forhold, og man har brug for en lille peptalk for at holde gejsten oppe, så vores intention var at lave et energisk rave-pop track, der inviterer lytteren til at holde modet og tålmodigheden oppe, når parforholdet driller.

Tænk hvis flere mennesker lavede musik med deres ekskærester. Det kunne uden tvivl gå begge veje. Vi glæder os til at høre hele albummet.

Hør den seje (eks)kærligssang her.

Tags:
Elisa Lama
elisalama@bandsoftomorrow.com