28 feb Et satirisk take på berømmelse – Drew Sycamore stråler igen med ny musikvideo
Foto: STILL Reprise (Pressefoto)
I fredags udkom Drew Sycamores tredje album Superfaith, og på lørdag starter 2 ugers europaturné med LUKAS GRAHAM. I dag udgives den nye video til singlen ”In the club”.
Drew Sycamore ryddede bordet i 2021 og 2022 – både når det gjaldt radiohits, priser og liveoptrædener lå hun helt i top med sine inderlige sange. På sit tredje album, Superfaith, slår hun en mere sanselig og kæk tone an. Og det kommer også til udtryk på den nye single “In the Club”.
Drew fortæller selv om det nye album:
– Der er mere knald på det nye album. Vores fælles referenceramme har været, at det skal lyde som en fest hos en religiøs sekt på et rumskib i fremtiden. Det har været min flugt fra at skulle forholde mig til mig selv hele tiden. Desuden har jeg det sådan, at alt i verden er ret vildt lige nu. Krig og klimakrise. Det gav mig trang til kun at hælde glæde og positivitet ind i folks liv
Albummets “In the Club” har nu fået sig en visuel repræsentation i form af en kæk og smart musikvideo. Videoen instruktør Andreas Lademann siger om idéen bag videoen:
– Efter at ha hørt introen til ”In the club” dukkede tanken op om, at der skulle bygges et bizart og komisk univers til videoen. Introen minder mig om et sci-fi tema, og ønsket om at visualisere denne følelse med Drew som hovedrollen i en sci-film. Drew Sycamore er en superstar, men inden hun blev det, var hun en ung pige der drømte om at blive det, som de fleste andre. I denne video ønsker vi at præsentere denne rejse på en yderst satirisk og selvrefererende måde, og at lave sjov med den måde, vi idealiserer og idoliserer berømtheder på, og hvordan denne besættelse af perfektion påvirker samfundet. Drews rejse tjener på en måde som en kritik af denne giftige tankegang
Et skønt take på opsætningen af musikvideoer, som giver en satirisk drejning på forholdet til rejsen om berømmelse. Tjek den skønne video ud her.