Et Godt Liv i en virkelig god sang

Foto: Jelani Pomell (Pressebillede)

R’n’b og soul-genren har overordnet set trange kår i Danmark. Danske Marie Dahlstrom er flyttet til London og etableret sig indenfor netop disse genre og vist sit værd som en af Londons mest essentielle stemmer i R’n’b-undergrunden.

Marie Dahlstrom smider årets første singleudgivelse “A Good Life”, som er inspireret af alt det gode i livet. Det er ekstremt vibey og lækkert, og bringer forårsstemningen helt ind under huden på lytteren. Produktionen, instrumenteringen og den effortless vokal leder tankerne hen på kunstnere som India.Arie og Musiq Soulchild. Sangen er baseret på overvejelserne omkring, hvad et godt liv i virkeligheden er, ifølge sangeringen Marie Dahlstrom. Familien, de nære relationer og betydningen af at få en baby, der viser sig at være den største gave og lærer i livet, man kunne ønske sig.

Marie Dahlstrom er senere på året aktuel med et nyt album, som vi ikke kan vente med at høre mere fra. Indtil da har vi “A Good Life” på repeat. Hør det vibey nummer lige her.

Elisa Lama
elisalama@bandsoftomorrow.com