En mælkebøtte i mørk asfalt

Foto: Marc Roed (Pressebillede)

Til alle de, som ikke tror på at musik kan skabe følelser – festlige som sørgmodige; I tager fejl. Mallemuks nye album Alle Folk Slider er et testimonium på netop dette.

Når man er skribent for et musikmagasin, hører man meget musik i løbet af en dag. Glad musik, sjov musik, mærkelig musik og trist musik. Men INTET har skabt samme indtryk som det nye album fra Mallemuk. Alle Folk Slider er en atom-bombe af følelser, og slår hårdt ind i selv de ukendte sider af sørgmodighed. Det bliver hurtigt en umulighed at fortsætte med hvad end man laver, for albummet drager en så dybt ind i ens følelser, at hele rummet omkring en tyst svinder væk.

I et udelukkende akustisk lydbillede, typisk med guitaren som ledestjerne, bliver man trukket og slæbt ind i dybden bag hvert eneste ord, og får lov til at opleve ting om sit eget hjerte, som man endnu ikke vidste man bar på. Hvad end man vælger mere up-beat sange som “Væggene” eller “Singlesangen”, eller de helt hjerte-borende smukke numre som “Glem Mine Ord” eller “Mens Vi Ånder Ud”; bliver du ført gennem en tungsindig vej af vel-formidlet smerte og inderlig sørgmodighed. Dog deler samtlige numre på albummet en lille gnist af håb, og lige når man tror man er blevet sjæleligt ruineret og opløst helt til det inderste, udspringer der sig et lille glimt af, at ulideligheden nok skal begrave sig og at verden ikke er SÅ ond, som man sommertider bliver fristet til at tro. Som en vild mælkebøtte, der har fået lov at blomstre gennem sprækken i asfalten, finder bandet altid en måde at skabe lys og fortrøstning i det mørke musikalske landskab – og skaber en utroligt foruroligende ro, som fastsætter sig i hukommelsen og følelserne længe efter sidste akkord er spillet.

I et uendeligt dybt hav af elendighed, minder Mallemuk os om, at trods dybden på det mørke hav, flyver der stadig måger langt over overfladen – og bare fordi man befinder sig på hvad der føles som bunden af den mørke uendelighed, er der stadig en yndig og prægtig himmel, som hver aften stadig vil fyldes af solnedgangens orange skær; også selvom man ikke kan se den for skyggen man befinder sig i.

Tag et øjeblik. Den her kommer til at gøre ondt. Mallemuks nye album Alle Folk Slider kan opleves her.

Tags:
Emil Manthey
emilmanthey@bandsoftomorrow.com