27 feb En hjertesorg i tre dele
Foto: Christy Dokbua (Pressebillede)
Emily Holm Nyhuus, kvinden bag Reveal Party, har med sine to EP’er; You’re My Favourite Person – I Love You og You’re My Favourite Person – I Hate You taget os i gennem forskellige stadier af et breakup. Nu kommer sidste del af hjertesorgs-trilogien.
Fra den umiddelbare hjertesorg hvor savnet og kærligheden til det man har mistet er altoverskyggende, til anden del af sorgstadiet hvor vreden, foragten og ønsket om at komme videre fylder mere. Reveal Party kommer rundt om alle hjørner af et breakup, og fortæller om hvordan det har påvirket hendes psyke og selvværd. Nu kommer sidste del af Reveal Partys hjertesorgs-trilogi, der binder værkerne sammen til det fulde album Favourite Person. Singleudspillet “My Boy pt. 2”, som er det første og eneste fra sidste del af trilogien, har en punket energi og starter lige på og hårdt, og holder lytterens opmærksomhed til sangens sidste linje.
Et bragende track, med en bragende historie, hvis afslutning bare længes efter at blive hørt. Indtil da, kan du høre singlen “My Boy pt. 2” lige her.