Eksperimenterende pop har fået en ny standard

Foto: Martine Hovind (Pressebillede)

Unfold er den eksperimentielle popartist Synne Sandens femte solo-album. Albummet er komponeret af Sanden selv og produceret af den anderkendte Lars Horntveth.

Synne Sanden er nu igen tilbage med et eksperimentelt album, som endnu engang stråler af musikalsk overlegenhed og utrolige egenskaber til at få en underlig samling af lyde til at blive fantastiske, udforskende og inddragende lyd-portætter.

Albummet Unfold handler om ønsket om at åbne sig igen, at finde tilbage til tilliden, at skabe tryghed hvor der har været utrygt. Det handler om konsekvenserne af nedbrydende og respektløs seksualitet, og om værdien i den helende, sunde og smukke intimitet. Det handler om at tage ejerskabet tilbage over sin egen krop og seksualitet, efter grænser er blevet overskredet. Det handler om hvordan den gode og vigtige seksualitet giver nærhed, livsgnist, tilhørighed og tilstedeværelse, og om hvordan de onde seksuelle erfaringer kan få én til at føle sig lille og svag. Albummet er skrevet som et terapeutisk projekt, og reaktion på førnævnte overfladiske og ødelæggende seksualitet som findes i samfundet, der desværre skaber psykisk smerte for mange. Alt for mange.

Der er, som altid i Synne Sandens musik, et lydbillede som konstant er under udvikling. Det bevæger sig fra det minimalistiske og sårbare, til det legende og lette, det eksplosive og forløsende, og til det store, mægtige og nærmest cinematiske. Hun leverer følelser og kraft fra hendes inderste lag, og har med Unfold skabt et album som er nært, ærligt, personligt og emotionelt. Albummet kan berøre, forløse og få dig til at ville græde ligeså vel som danse hæmningsløst. Et virkelig stærkt album som kan åbne enhver lytter, der rent faktisk tør at lytte med både ører, krop og hjerte.

Ovenpå albummets release, bevæger den geniale sangskriver sig ud på en tourné i Norden.
Det smukke album kan høres – og SKAL føles – lige her.

Tags:
Emil Manthey
emilmanthey@bandsoftomorrow.com