Ane Brun er klar til at gentage succes i Store VEGA og VoxHall

Foto: Lisa Mary Bynes (Pressebillede)

I år kan du igen opleve en af Skandinaviens bedste sangere og sangskrivere, når norske Ane Brun vender tilbage til Store VEGA og VoxHall, hvor hun tidligere har leveret uforglemmelige koncertoplevelser.

I oktober ligger norske Ane Brun igen vejen forbi både København og Århus. Hendes to koncerter sker i anledningen af, at det i år er 20 år siden, hun debuterede med albummet Spending Time with Morgan. Et album, der kickstartede hendes storslåede karriere i Norge. Ane Brun er ikke en nykommer til de to store danske scener og har før leveret uforglemmelige oplevelser på lige præcis de scener, og er nu klar til at gentage succesen. Ane Bruns musik karakteriseres både af hendes stærke sangskrivning og udtryksfulde vokal. Hendes musik befinder sig i klassisk melodisk pop med et strejf af folk, kammerpop og nordisk melankoli. Ane Brun har samtidig gjort sig meget i at fortolke andres numre, og til de kommende koncerter kommer hendes succesrige covernumre også til at præge sætlisten. Både covernumrene og Ane Bruns egne klassikere kan du nyde i Store VEGA den 25. Oktober 2023, og igen i VoxHall den 26. Oktober 2023.

Koncertinformation:

Store VEGA, den 25. Oktober 2023
VoxHall, den 26. Oktober 2023

Tags:
Helena Holm-Gregersen
helenagregersen@bandsoftomorrow.com