14 feb Alexia Chambi giver dig lyst til at flyde på en sky
Foto: Jocelyn Murray Boyne (Pressebillede)
Nogle gange er det personen man elsker højest, der sårer én mest. Alexia Chambi har udgivet singlen “Nothing Happened”, som er en virkelighedsinspireret fortælling om kærligheden og det hjerteskærende dilemma; når den ene part gerne vil åbne forholdet op. Teksten frembringer de ambivalente følelser fra parforholdet, mens musikken giver dig en følelse af at slappe af og bare flyde væk på en sky.
Over et afdæmpet R’n’B beat, lyder Alexia Chambis sjælfulde vokal i unison med London-based artist og sangskriver Ralph Taylor, som sangen er udgivet sammen med. Sangen er skrevet fra partnerens vinkel, som i eventyrets ånd foreslår at åbne forholdet, men i et telefonopkald forklarer, at han på falderebet fortryder.
– Jeg tog til London med intentionen om at skrive en sang, som fortæller om det åbne forhold jeg i et kort øjeblik befandt mig i, men set fra min kærestes synsvinkel. Der gik ikke engang en time fra at vi trådte ind i studiet, til at den var færdigskrevet. Sangen vidste, hvad den ville.
Det er ikke første gang de to sangskrivere arbejder sammen. De har tidligere udgivet den fælles Ep Hanging On A Scar tilbage i 2016, og Alexia har derudover udgivet to solo Ep’er, som alle har den smukke, bløde og vanvittigt lære R’n’B lyd til fælles.
Hør den nye, ærlige single lige her.