17 jan Wesley Joseph: Et levn til fremtiden
Foto: Lewis Vorn (Pressebillede)
Ep’en Glow, som udkommer den 17. februar, har nu fået en ny smagsprøve. Singlen Hiatus giver et indblik af den udvikling – både musikalsk samt personlige – Wesley Joseph har været igennem. Singlen er fyldt med dybde og berører både de laveste og højeste tider i kunstnerens liv, samt en bund-ærlig refleksion over forholdet mellem de to, og hvor svært det kan være at genkende det lave, når man er i det høje – og meget sværere at genkende det høje, når man er i det lave.
I 2021 udgav Wesley Joseph sit debutalbum ULTRAMARINE som gav en helt ny lyd i blandingen mellem RnB og HipHop. Albummet bærer tungt præg af dybe bas-melodier bygget omkring alternative og kreative percussions, en perfekt stil til hårdtslående lyrik, kanaliseret af en rolig og behagelig rap/sang-teknik, som skaber et unikt univers som kun Wesley Joseph kan kreere. Igennem hele albummet bliver man efterladt med fornemmelsen af, at det her er på vej mod noget stort.
På den nye single “Hiatus”, som er den tredje singleudgivelse op til den kommende release af EP’en GLOW, bygger han videre på lyd-universet fra ULTRAMARINE, og udfordrer måden HipHop produceres på mere end nogensinde før. De enorme bass-lines, som styrer retningen af de mange synthesizers, bliver smukt opbrudt af et roligt klaver og evigt udfoldende trommer. Singlen har en velovervejet balancen mellem rap og sang, hvilket giver et genialt sammenspil mellem beatet og vokalen.
I starten af sangen, er lyrikken meget depressiv, skrevet af en Wesley Joseph som har været tæt på bunden, en Wesley Joseph som er bange, forvirret og fortvivlet.
I andet vers, er det som om han har taget en dyb indånding, tænkt lidt over situationen, og med en genfunden kærlighed til livet og en ny respekt for hvor langt han er nået.
Singlen er blot end single, men bærer ubeskrivelige mængder potentiale, som gør forventningen til kvaliteten af EP’en tårnhøje.
Oplev singlen og tilhørende følelser her