Ventetiden er ovre! Indie supergruppen Boygenius er endelig tilbage med tre nye singler og annoncerer samtidig udgivelse af debutalbum i marts

Foto: Harrison Whitford (Pressebillede)

Den spontant dannede indiegruppe Boygenius bestående af episke og toneangivende kunstnere Julien Baker, Phoebe Bridgers og Lucy Dacus har siden de udgav en højtelsket EP i 2018 ladet deres fans vente håbefuldt på nyt materiale. Men den lange ventetid har været det hele værd, og de er nu tilbage med tre nye singler, og giver derudover også deres fans endnu en gulerod og annoncerer debutalbum i marts 2023.

De tre kanoner Julien Baker, Phoebe Bridgers og Lucy Dacus, udgav i 2018 overraskende EP’en boygenius, og efterlod fans verden over med en trang til endnu mere af deres fandivoldskhed. Dette har de nu leveret i stor stil. Til stor glæde for der mange tilhængere har de har nemlig nu annonceret, at de udgiver deres debutalbum den 31. marts 2023. Samtidig er de aktuelle med tre nye sange, hvor de i den grad viser verden, hvem de er – både sammen men også hver for sig. Første rockede og hårdtslående nummer; “$20” er skrevet og sunget af Julien Baker. Single nummer to “Emily I’m sorry”, der er skrevet og sunget af Phoebe Bridgers, rummer en mere melankolsk og intimt hymne univers. Tredje og sidste single er en mere betagende og fængende indieballade “True Blue”, som er skrevet og sunget af Lucy Danus.

Godt nok har de tre powerkvinder, skrevet og sunget hver sin sang, som sammen har fået titlen the record, men det er ikke ensbetydende med, at man ikke tydeligt kan mærke, at dette er et værk af Boygenius og ikke blot er de tre kunstnere singulært. Deres effekt på hinandens udtryksformer skinner tydeligt igennem, og deres helt særlige Boygenius lyd er blandet med hver deres egen lyd, hvilket giver et godt indblik i hvad fremtiden bringer, når de den 31. marts 2023 udgiver deres debutalbum.

De tre kvinder, der sammen går under navnet Boygenius, stødte på hinanden gennem deres respektive musikkarrierer i 2016 og fra da af var et venskab skabt. Et venskab der udviklede sig til et samarbejde, som får alle tre karrierer til at danne et kosmos af genialitet. Noget de også tydeligt viser med deres tre nye singler, der sætter en klar streg under, hvordan kreativitet flyder fra deres væsner og maler et perfekt billede af hvordan 2023 bliver deres år – præcis som 2018.

Du kan høre deres tre smukke numre her

Helena Holm-Gregersen
helenagregersen@bandsoftomorrow.com