Ugens Upcoming – Ramón

Foto: Universal Music (Pressebillede)

I fredags spillede den norske Ramón koncert på Lille Vega, og har dermed spillet sig ind i redaktionens hjerter samt denne Ugens Upcoming. Igennem musikken bliver der fortalt historier og anekdoter om usikkerhed, sorg, kærlighed og ensomhed – emner, som alle mennesker på hver sin måde kan relatere til. Vi byder et varmt velkommen til Ramón.

2022 var et travlt år for Ramón, som startede året ud med at udgive singlen “ok jeg lover”, som allerede har mere end 17 millioner streams på Spotify alene. Singlen satte norsk streamingrekord på dag ét og gik platin på under én måned. I slutningen af september udgav han sit debutalbum SÅ KLART DET GJØR VONDT, som sikrede ham en optræden til ’P3 Gull’ i Norge, hvor han desuden var nomineret til ’Årets Sang’ samt ’Årets Artist’. Den rørende og tæt-rammende optræden kan ses her.

Vi byder i denne uge Ramón velkommen som Ugens Upcoming.

Hvem er Ramón?

Ramón er en 24-årig artist og sangskriver fra Norge.

Hvordan vil du beskrive din lyd?

Jeg ville beskrive det som underligt. Det er lidt over det hele. Men selvfølgelig mest pop, med en stor indflydelse fra RnB og HipHop.

Hvordan startede du? 

– Jeg har altid sunget, men jeg begyndte at skrive sange da jeg fik min første Ipad som 10-årig! Den havde en notestagningsapp, og så skrev jeg bare hvad end der var i mit hoved ned.  

Kan du fortælle lidt om den proces, der foregår, når du skriver musik?

Intet har ændret sig. Jeg starter stadig i notestagningsappen på min telefon og begynder at skrive hvad-end jeg har på hjerte ned. Jeg starter faktisk typisk med titlen haha.

Hvilke musikere har haft størst indflydelse på din lyd?

Jeg har hørt meget gospel eftersom jeg har sunget i kor hele mit liv. Men også store kvindelige artister som Aretha Franklin, Whitney Houston and Beyoncé. Desuden elsker jeg jazz, det er min go-to når jeg er ked af det.

Hvad er der på pladespilleren lige nu?

For tiden hører jeg meget Rosalia. Også norsk musik som Karpe Cezinando. Jeg hører også det danske band Blæst! Elsker deres vibe.

Hvad er du i gang med lige nu? (på musikfronten)

Jeg er stadig på tour, så jeg spiller mit første show i København d. 13. januar! Jeg kan slet ikke vente! Derefter skal jeg i studiet igen, jeg savner at skrive <3

Hvad er drømmen?

Drømmen er hvad jeg laver lige nu! Vær en popstjerne haha! Men jeg vil også gerne prøve skuespil og måske at skrive en bog engang. Det har været på min Bucket List i lang tid!

Hvis du kun måtte vælge én af dine sange, folk skulle lytte til, hvilken var det så?

– “Sint, Såra og Sykt Sjalu’” er nok min favoritsang. Lyrikken er smart og den har et 2000’er RnB vibe over sig, som jeg elsker

Hvis din musik var en drink, hvilken ville den så være?

Haha, måske en kop kaffe. Bare sort kaffe. Jeg drikker ikke alkohol, så det er den bedste drink jeg kan komme på, lol.

Tags:
Emil Manthey
emilmanthey@bandsoftomorrow.com