19 jan Perfektionisme; skrid langt væk.
Foto: PR (Pressebillede)
Med et album lige på trapperne fra den upcoming pop-sangerinde ELBA, udgav hun i fredags en single fra albummet. Singlen “Fix Me” er et opgør mod perfektionisme, og en opsang til at slappe mere af.
Med debutalbummet Teardrops and Blind Spots kun få nætter væk – udgivelsesdato 27. januar – skinner den nye single “Fix Me” et lys på albummets tematikker. “Fix Me” er en stor ‘fuckfinger’ til Ellen Bathums perfektionisme – personligheden bag ELBA, og hvor store en del af hende der altid prøver at være en perfekt version af hende, trods umuligheden i det udsagn.
Sangen starter lige på og hårdt med en god energi og et groove der er til at føle i kroppen, undervejs bliver den pumpende og distortede guitar udskiftet med et grandiost og melodiøst afsluttende omkvæd. Hvor hendes tidligere udgivelser har båret mere præg af en rolighed og en smule usikkerhed, tager hun nu sig selv i hornene og får rusket op for den her umulige idé om altid at være perfekt for alle omkring én. En single med masser af følelse og en tydelig personlig besked fra ELBA.
Oplev singlen her