30 jan NorthSide annoncerer hele 25 nye navne til sommerens festival
Foto: Sam Fender // PR
Den århusianske festival, NorthSide, har med tilføjelsen af 25 nye navne løftet sløret for størstedelen af programmet til sommerens udgave af festivalen. Det udviddede musikprogram byder på nyt fra både ind- og udland. Og her taler vi en blanding af store kanoner og spirrende kunstnere, der ligger op til et brag af en festival. Og festvalsmagerne gemmer stadig på flere overraskelser i ærmet.
Programmet til årets NorthSide er nu næsten fuldendt, og du kan se frem til hele 25 nye navne på årets festival, som allerede byder på navne som muse, The 1975 og Nik og Jay. NorthSide anno 2023, bliver præget af store navne som Lukas Graham som er aktuel med nyt album The Pink album og kommer uden tvivl til at starte en fest på den danske festival. Derudover har NorthSide også annonceret en anden kanon af et hovednavn. Nemlig selveste Pusha-T, som ligger den århusianske festival forbi, som på sine seneste to album, DAYTONA og It’s Almost Dry, har understreget, at han er en af verdens bedste kunstnere på den internationale hiphopscene, og det bliver uden tvivl en koncert, der ikke foreløbigt går i glemmebogen. Derudover er det fastsat at den britiske Bruce Springsteen, Sam Fender, også headliner den århusianske festival.
Hvis du er mere til rock så kan du glæde dig til lidt af hvert. Blandt andet amerikanske indierocker Kevin Morby, det britiske guitarband Nothing But Thieves, som udsolgte Amager Bio i København.
I 2022 gav NorthSide mikrofonen til de oversete danske kunstnere efter to med coronapandemi. I år er de tilbage til deres normale fokus på den internationale scene. Dog er det ikke helt slut med de danske navne på NorthSide. Du kan blandt andet nyde dansk raps nye komet Lamin, som ligger vejen forbi til en fest i Eskelunden. Du kan også endelig nyde det danske band Blæst, som tog danmark med storm sidste sommer, og stjal P3-lytterhittet, fra de helt store kunstnere som Tobias Rahim og andre. De aflyste desværre deres tour i 2022 grundet stress. Men de er tilbage med fornyet energi til at ligge den danske sommer ned. Derudover kan du nyde Kind mod Kind som helt sikkert giver dig en medrivende koncert.
Sidste år introducerede NorthSide den helt nye scene ELECTRA, som er dedikeret udelukkende til elektronisk musik. I år kan du lytte til den italienske trio MEDUZA, som bygger bro mellem house-genren og den kommercielle popscene i samarbejde med stjerner som Dermot Kennedy og Hozier. Også tyske Marten Hørger gæster ELECTRA-scenen, tidligere har optrådt på festivaler som Glastonbury og Burning Man med sin ”feel good bass house”. Derudover bringer svenske La Fleur sin storroste house- og techno til Eskelunden.
NorthSide løber i 2023 af stablen fra den 1. til 3. juni og finder for andet år i træk sted på den nye festivalplads i Eskelunden, og du kan finde de 25 nye annoncerede navne lige her